Først gav videnskaben os svaret på, hvorfor ledninger og snore altid filtrer sig sammen, når de ligger løst i lommen.
Og nu løses endnu en af menneskehedens største gåder: »Hvorfor går mine snørebånd op?«
Svaret er: Det gør de, fordi snørebåndene sidder i dine sko, som sidder på dine fødder, som du bruger til at gå eller løbe.
Hemmeligheden bag de irriterende løse snørebånd ligger i den dobbelte effekt af tramp og piskebevægelse, som hvert skridt udgør.
Det viser de langsomme videooptager, som forskere ved University of California i Berkeley har optaget af fødder med snøresko på et løbebånd.
Bevægelsen af foden både løsner knuden og trækker i sløjfeenderne på samme tid. Når først snørebåndet er løsnet, går der få sekunder, til det hele er gået op, viser optagelserne, som selvfølgelig ikke er det rene sjov.
»Hvis vi kan starte med at få en større forståelse af snørebånd, kan vi overføre det til komplekse knuder som DNA eller til andre mikrostrukturer, der er underlagt dynamiske kræfter,« siger Christopher Daily-Diamond, der er medforfatter til snørebåndsstudiet.
»Dette er det første skridt mod en forståelse af, hvorfor nogle knuder er bedre end andre. Det har ingen rigtigt gjort endnu,« siger Daily-Diamond ifølge pressemeddelelsen fra Berkeley.
Forskerne kan også angive en løsning: Hvis du binder dine snørebånd på en bestemt måde, kan du mindske risikoen for at skvatte i de løse ender. En snørebåndssløjfe skal nemlig bindes som et råbåndsknob for at holde bedst muligt. Hvis sløjfen bindes som en hundeknude eller en kællingeknude, vil snørebåndet have større tendens til at gå op.
Hvis snørebåndene er bundet forkert i sløjfe som en hundeknude, sidder sløjfen på skrå af skoen eller peger mod tæerne og op mod benet. Hvis båndene er bundet korrekt som et råbåndsknob, sidder sløjfen ordenligt og vinkelret på tværs.
Et andet tip til at mindske risikoen for løse snørebånd er at gøre enderne så korte som muligt. Jo længere sløjfeender, jo mere tyngde er der i dem til at trække sløjfen løs, når du tager et skridt og svinger foden frem.
Endelig er der jo den gode gamle dobbeltknude med ekstra stramning, men det rejser bare nye problemer, f.eks. med at få skoen af igen.
En mere detaljeret beskrivelse af, hvordan dit snørebånd går op under løb og gang kan læses i det anerkendte videnskabelig tidsskrift Proceedings of the Royal Society A, hvor snørebåndsartiklen er valgt som coverstory.
