Optimismen var til at overse hos innovationsminister Sophie Løhde (V), da hun søndag aften forlod Forligsinstitutionen.

Endnu en forhandlingsdag var overstået uden at parterne nåede en aftale om løn- og arbejdsvilkår for de ansatte i stat, regioner og kommuner. I løbet af forløbet har der - i hvert fald ifølge Sophie Løhde forsøgt 'en masse muligheder'.

»Det er en dybt alvorlig situation, vi står i, og det ser meget svært ud,« sagde hun i aftes til TV 2 News efter at forligsmand Mette Christensen havde afbrudt forhandlingerne, der genoptages senere mandag.

Dermed blæste forligsmanden reelt til tænkepause, og der er nok at tænke over, vurderer to arbejdsmarkedsforskere, som BT har talt med.

»Sophie Løhde lægger et pres på lønmodtagerne, når hun siger sådan. Jeg tror, der er brug for at tænke sig om i forhold til de sidste knaster - den betalte frokostpause og lærernes arbejdstid. Jeg tror, begge parter er enige om lønnen, men spørgsmålet er, hvilken modydelse lønmodtagerne skal betale for spisepausen,« siger lektor ved Roskilde Universitet, Bent Greve.

Han mener, der er brug for at ryste posen - og at det kan være en model, at man indgår et forlig på det statslige område først.

»Der er ingen tvivl om, at det vil hjælpe. Det vil være med til at lægge et pres på kommunerne for at finde en løsning,« siger Bent Greve.

På det kommunale område er den store knast lærernes arbejdstid. Det er mindst lige så svær en knude at løse som frokostpauserne, vurderer Bent Greve. Det er professor emeritus ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, enig i.

»Problemet er, at man skal have et forlig hele vejen rundt. Kan man ikke få det i ét hug, skal man satse på et gennembrud på et område - det plejer at være staten. Og her det spørgsmålet om, man kan blive enige om, hvad frokostpausen skal koste for lønmodtagerne,« siger han.

Statsansatte har hidtil haft betalt spisepause. Den rettighed ønsker lønmodtagerne at få skrevet ind i overenskomsterne, mens arbejdsgiverne ser frokostpausen som et kutyme, der kan opsiges. Det er ifølge Flemming Ibsen helt selvforskyldt, at spørgsmålet er havnet i overenskomstforhandlingerne.

»Det er en tvist om fortolkning - og den slags afgøres normalt i en faglig voldgift eller i Arbejdsretten. Lønmodtagersiden har ikke turdet at tage en voldgift, og er selvfølgelig ikke interesseret i at betale en modydelse for at beholde et gode, man allerede har i forvejen. Men arbejdsgiverne vil ikke bare give det. Det gør det til en svær problemstilling, og det har i den grad forkludret hele forløbet,« siger Flemming Ibsen.

Betalt frokost svarer til 2,5 timers arbejdstid om ugen - eller omkring syv procent af lønnen. Selv om det ikke er billigt, mener Flemming Ibsen, at Sophie Løhde må spørge sig selv om, hun virkelig vil ud i en storkonflikt.

»Der skal være valg inden længe, hvilket lægger et politisk pres på hende. Spørgsmålet er, om hun ikke hellere vil file lidt på kravene,« siger Flemming Ibsen.