En kæmpe såkaldt flydedok er fredag morgen kæntret i Hirtshals i Nordjylland, oplyser selskabet Hirtshals Yard.

Den 82 meter lange bygning, der bruges til at løfte skibe op af vandet, så de kan vedligeholdes, repareres eller overflade behandles, indeholdt et norsk skib, der var under reparation, da bygningen kuldsejlede.

Privatfoto
Privatfoto
Vis mere

»Der var heldigvis ingen mennesker på arbejde på det tidspunkt og dermed ingen involveret i ulykken,« siger direktør for Hirtshals Yard Rasmus Brohus til Ritzau.

»Dokken er ikke væltet helt, men den er kæntret, og vi arbejder meget kraftigt på at stabilisere situationen,« siger han videre.

Privatfoto
Privatfoto
Vis mere

Han har fredag formiddag endnu ingen idé om årsagen til hændelsen, der fandt sted klokken 5.30 fredag morgen.

Ifølge Rasmus Brohus venter Hirtshals Yard i øjeblikket på, at eksperter i skibe og stabilitet ankommer. De skal vurdere, hvad der kan gøres for ikke at forårsage yderligere skader.

Privatfoto
Privatfoto
Vis mere