En privat ubåd med to personer om bord er meldt savnet, efter den ikke er vendt tilbage til sin kajplads. To redningshelikoptere og tre skibe fra Forsvaret søger fredag morgen efter en privatbygget ubåd omkring Københavns havn. Her Peter Madsen sikkert i land.
En privat ubåd med to personer om bord er meldt savnet, efter den ikke er vendt tilbage til sin kajplads. To redningshelikoptere og tre skibe fra Forsvaret søger fredag morgen efter en privatbygget ubåd omkring Københavns havn. Her Peter Madsen sikkert i land. Foto: Bax Lindhardt

Dramaet om den forsvundne Raket Madsen er langt fra slut, kan BT afsløre.

For selv om det er lykkedes at redde den danske opfinder Peter Madsen, overlevede hans ubåd 'UC3 Naulitus' ikke.

Ifølge Forsvaret stod Peter Madsen og vinkede til redningshelikopteren, da hans ubåd pludselig begyndte at synke, og han måtte springe i vandet. Herfra blev han i første omgang samlet op af en civil båd.

»Vi samlede ham op et sted mellem Køge Bugt og Sydhavn, og det er også der, vi regner med, at hans ubåd er sunket samme sted.  Vi har talt kort med Peter Madsen, der fortalte, at båden skulle have haft tekniske problemer, og har derfor ikke kunnet kommunikere ud. Det vigtigte er dog, at han er i live og o.k.,« siger Anders Damgaard, Forsvarskommandoens presserådgiver til BT.

BT nåede lige at få et par ord fra ham, inden han blev afhørt af politiet.

»Jeg er ok, men jeg er ked af, at min båd er væk. Jeg ser den nok aldrig igen,« siger han iført flyvevåbnets heldragter og et varmetæppe, om sin ubåde, der sank et par sømil ude for Køge Bugt.

Han var alene ude at sejle for at teste ubåden. Pludselig opstod der problemer med en vetil i ballasttanken, og ubåden tog vand ind.

Peter Madsen skyndte sig at åbne alle luger og lægge sig og overfladen. Og så gik det stærkt.

På bare 30 sekunder blev ubåden fyldt med vand og begyndte at synke, og Peter Madsen fik kæmpet sig ud af lugen.

»Sådan en situation er altid alvorlig,« siger han, inden han satte sig ind en politibil.

Ifølge bt.dks oplysninger blev ubåden 'UC3 Nautilus' fundet syd for Amager.

Udover ubådens ejer Peter Madsen var også en svensk journalist med på undervandsturen, men hun blev sent torsdag aften sat i land, hvorefter Raket Madsen fortsatte på egen hånd. Det fortæller Forsvaret til BT.

Ifølge ven og redaktør Thomas Djursing fra Ingeniøren, har den svenske journalist næppe været udsat for nogen fare.

»Peter er en super sikkerhedsbevidst person, der altid tager meget ansvar for sine passagerer. Hans eget liv er noget andet, men hans grundlæggende princip er, at der ikke må ske skader på 3. person,« siger Thomas Djursing, som tænker, at Peter Madsen kan have valgt at overnatte på bunden i sin ubåd.

»Han kan have sovet på bunden af Øresund. Det gjorde han så sent som for et par uger siden. Der lagde han til på bunden, og sov der. Det kan man sagtens, hvis man har ilt til det.«

To redningshelikoptere, 10 skibe fra Forsvaret og et hav af private både tog fra  fredag morgen del i eftersøgningen af den 18 meter lange og 40 ton tunge privatbyggede ubåd, UC3 Nautilus, omkring Københavns havn, hvor den senest blev set torsdag aften klokken 20.30.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.