Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Antallet af såkaldte østarbejdere fra de nye EU-lande er mere end fordoblet siden 2010. Nu efterlyser LO ‘håndtag’, så man kan kontrollere antallet, der kommer.

På fem år er antallet af østarbejdere i Danmark mere end fordoblet. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som nu får LO, der er paraplyorganisation for 18 fagforbund og som repræsenterer ca. 1,1 million mennesker, til at advare om, at udviklingen kan dele Danmark, som det var tilfældet i Storbritannien.

»Der er behov for, at man får styr på, at de, der kommer, arbejder på danske vilkår. Og der er behov for nogle håndtag, så vi bedre kan kontrollere udviklingen. Ellers er der en risiko for, at vi ser det samme som i England.«

Så klar er meldingen fra LOs næstformand Arne Grevsen, der henviser til, at debatten om østarbejdere og arbejdskraftens frie bevægelighed, der giver EU-borgere ret til at bo og arbejde i et andet land, var en af hovedårsagerne til, at briterne stemte sig selv ud af EU 23. juni i år.

Mange briter har i de senere år oplevet, at job er forsvundet, fordi arbejdstagere fra de gamle østlande har taget arbejdet til en lavere løn. Det udløste et oprør fra ikke-eliten, som stemte for en EU-exit.

‘Løntrykkeri’ ser man, ifølge LO, også i Danmark, hvor antallet af østarbejdere er gået fra 49.108 i 2010 til 106.140 i 2015. Tallene viser også, at arbejderne fra de gamle østlande arbejder i en lang række forskellige brancher, som i 2015 beskæftigede flere fra øst end i 2010. F.eks. er antallet inden for ’bygge og anlæg’ mere end femdoblet, mens det er fordoblet inden for industrien.

Og udviklingen vækker bekymring i LO. Årsagen er, at der i Danmark er en ‘trend, som går i samme retning som i England’, mener Arne Grevsen: »I England ønskede man fra politisk side nogle håndtag, så man kunne kontrollere antallet, der kom til landet. Nu stemte de sig ud, men man er i EU nødt til at tage en diskussion om arbejdskraftens frie bevægelighed,« siger han og fortsætter:

»Arbejdskraftens frie bevægelighed er en udfordring. I Danmark og i andre lande, hvor lønningerne er højere end EUs gennemsnit.«

Forskningschef ved Rockwool Fonden Jan Rose Skaksen, der forsker i arbejdsmarkedet, påpeger, at ‘det er meget vanskeligt at ændre på arbejdskraftens frie bevægelighed.’

»Det eneste, man kan gøre isoleret set fra dansk side, er at stille krav til lønninger og arbejdsforhold,« siger han. Jan Rose Skaksen forklarer videre, at der opstår et dilemma, når udviklingen af mange danskere bliver opfattet som god, hvorimod østarbejderne af andre grupper opleves som en hård konkurrence udefra.

Får konsekvenser

»Det er den modsætning, der er opstået mellem eliten og ikke-eliten. Det var noget af det, der skete i England, og det kan jeg godt se ske i Danmark,« siger Jan Rose Skaksen, der fortsætter:

»Man kan forestille sig, at hvis tilstrømningen til Storbritannien efter deres EU-exit aftager, at der så er flere, som vil søge mod Danmark, fordi der er et marked mindre. Og der er ikke noget, som tyder på, at tilstrømningen vil aftage i øvrigt.«

Arne Grevsen understreger, at der også er ‘østarbejdere, som arbejder i Danmark efter danske vilkår’, hvilket er ‘fint’.

»Men mønstret er stadig, at lønningerne bliver trykket, fordi mange ikke arbejder efter overenskomst,« siger han og tilføjer:

»Det har konsekvenser for de danskere, der konkurrerer på ulige vilkår. Det ser vi hver gang, vi finder en under-entreprenør på byggepladserne, hvor der ikke er tegnet overenskomst. Der gives simpelthen lavere lønninger.«

Men i stedet for at pille ved den frie bevægelighed, der er en af grundpillerne i EU-samarbejdet, hvorfor så ikke indføre en mindsteløn i Danmark?

»Det er naivt at tro, at en mindsteløn vil løse noget som helst. Ingen af de steder, hvor man har minimumslønninger, har man set en lønudvikling, som har været mere positiv end i Danmark. Tværtimod. Den danske model (hvor arbejdsmarkedets parter indgår aftaler, red.) er udfordret, ja, og der er ikke nogen lette løsninger. Men vejen frem er, at der tegnes overenskomst med de virksomheder, der ikke har en,« siger Arne Grevsen.

Han peger på, at presset på det danske arbejdsmarked vil aftage, hvis lønningerne stiger i de gamle østlande. Det vil gøre det mindre attraktivt at flytte fra sin familie for at arbejde i Danmark.

»Og vi skal gøre, hvad vi kan, for at understøtte den udvikling. Både for egen og andres skyld,« siger Arne Grevsen, som understreger, at vi i Danmark ‘ikke bebrejder folk fra Rumænien eller Polen, at de gerne vil have et stykke arbejde’.

»Men bagsiden af medaljen er, at der kan være nogle danskere eller herboende, som får sværere ved at forsørge sig selv og familien,« siger LO-næstformanden.