Et stort antal tog holder stille i københavnsområdet.

Der er problemer med kørestrømmen i Københavnsområdet, og det betyder, at alle tog med undtagelser af s-tog holder stille.

Det skriver Banedanmark i et tweet.

Til B.T. oplyser Banedanmark, at de ikke kan oplyse mere om fejlen, men at de arbejder på højtryk for at få løst problemet. Banedanmark oplyser desuden, at fejlen er sket omkring Københavns Hovedbanegård.

DSB har også givet lyd fra sig på Twitter, hvor togselskabet skriver, at pendlerne kan forvente længere rejsetid mellem Østerport St. og København H samt mellem København H og CPH Lufthavn.

Banedanmark oplyser klokken 9.20 til B.T., at de har fundet og fikset strømproblemet, og at togene kører igen. Man kan dog forvente forsinkelser, og der vil nok gå noget tid, før togene kører regelmæssigt igen.