Det lave renteniveau går ud over din pensionsopsparing, men hvis du er villig til at øge andelen af aktier, kan du opnå et markant større afkast.
Mens de historisk lave renter kommer boligejere til gode i form af billigere lån, så er der ikke meget at juble over, når det handler om pensionsopsparing.
For at være på den sikre side har mange danskere investeret deres pensionsopsparing i en stor andel obligationer, men ‘sikkerheden’ kan vise sig at blive dyr i det samlede regnskab, når du en dag skal trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Det lave renteniveau betyder nemlig, at du ikke får særligt meget ud af at spare op i obligationer, når der er fratrukket gebyrer til pensionsselskabet og inflation.
Du behøver dog ikke nødvendigvis se frem til en pensionisttilværelse, hvor du skal vende hver en krone. Hvis du er villig til at påtage dig en større risiko og øge andelen af aktier i din pensions-portefølge, kan du få mulighed for langt større afkast.
Det viser nye beregninger, som Nordea Liv & Pension har foretaget for BT. Tallene er baseret på en forventning til, hvordan det gennemsnitlige afkast på aktier og obligationer vil se ud over tid, og er derfor ikke en garanti, men et billede af, hvordan markedet historisk har set ud.
Jo yngre, du er, når du justerer på risikoen, jo større kan afkastet potentielt blive.
Over 800.000 kr. i gevinst
En 27-årig, der har valgt profilen ‘lav risiko’ (62 procent aktier hos Nordea Liv & Pension, red.) og indbetaler 40.000 kroner om året, forventes at have sparet 3.109.099 kroner op ved pensionering som 67-årig. Skifter vedkommende til ‘høj risiko’ (100 procent aktier og andre risikobetonede aktiver), forventes formuen at være på 3.918.373 kroner. Altså over 800.000 kr. ekstra i afkast,
Nordea Liv & Pension har også regnet på, hvordan opsparingen kan se ud, hvis det går dårligere eller bedre end forventet med afkastet. I den bedst tænkelige situation vil opsparingen være hele 6.857.825 kr. kroner, mens den omvendt kan ende på 1.714.774 kroner, hvis afkastet falder værst muligt ud.
Også selv om man har været en del år på arbejdsmarkedet, kan det få en stor betydning, at man ændrer risikoprofil. En 52-årig med en årlig indbetaling på 50.000 kr. samt en formue på 1 mio kr., der skifter profil fra lav til høj risiko, vil således have mulighed for at få 323.385 kroner mere i pension.
»Resultaterne viser, at der kan være stor forskel i valg af risikoprofil. Hvis du går efter størst muligt afkast, kan der være mange ekstra penge at hente på lang sigt, men ‘prisen’ er altså også en højere risiko for tab på din pensionsopsparing,« siger Jens Christian Nielsen, der er cheføkonom i Nordea Liv & Pension.
Mange får dårligt afkast
Den uafhængige pensionsrådgiver Anders Valdemar Juhl forklarer, at rigtig mange pensionsordninger står til en rente tæt på nul, som »kun lige holder inflationen for døren«.
Hans anbefaling er derfor at overveje en højere grad af risiko - og dermed en større aktieandel - på grund af det ekstremt lave renteniveau.
»Der er alt, alt for mange formuer, der står dårligt forvaltet. Jeg vil opfordre folk, der sparer op, til at tage stilling til deres risikoprofil, for der kan være voldsomt stor forskel på afkastet i sidste ende. Man bør forholde sig kritisk til, hvad man får ud af sin formue,« siger Anders Valdemar Juhl, der er rådgiver hos Uvildigraad.dk.
Han understreger også, at at det i dag er nødvendigt at tage en højere grad af risiko for at opnå samme afkast, som man kunne for nogle år siden, hvor renten var højere.
»Vi er en befolkning, der godt kan lide at gå med livrem og seler, men pension er jo alt andet lige en langsigtet investering, og derfor kan de fleste godt tåle en vis risiko. Det er i hvert fald ikke noget, man skal lukke øjnene over for. Der kan være en virkelig god timeløn ved at forholde sig til det,« siger pensionsrådgiveren.
Det er naturligvis et temperamentsspørgsmål, hvorvidt den enkelte opsparer er villig til at løbe en større risiko for potentielt at kunne score en større gevinst, men under alle omstændigheder er det en god idé at tage stilling til risikoprofilen, når renten er så lav, mener Anders Valdemar Juhl.
