Jordemødrene er hårdt presset på de danske fødegange, og det betyder ofte, at de skal løbe alt for stærk, inddrage nødvendige pauser og forsømme arbejdsopgaver.

En ny rapport fra Arbejdstilsynet beskriver, hvordan fødegangen på Odense Universitetshospital blandt andet er præget af en travlhed, der i flere tilfælde har fået medarbejdere til at bryde sammen i gård.

Det skriver TV 2 Fyn på baggrund af en aktindsigt i rapporten, som også beskriver, hvordan flere ansatte fortæller, at de må forsømme mange og vigtige opgaver, ligesom man kan være tvunget til at arbejde 16 timer i træk og være bundet til en fødestue i otte timer uden pause.

Det er afgørende at have tid nok
Lene Møller Andersen er jordemoder på Odense Universitetshospital, hvor hun også er tillidsrepræsentant, og hun nikker genkendende til den stressede hverdag, rapporten beskriver, og mener, at det går ud over flere faktorer, når der ikke er tid nok på fødegangene.

»Det er selvfølgelig utilfredstillende, når man som jordemoder ikke føler, at man kan gøre sit arbejde ordentligt. Især fordi vi ved, at hvis vi har den rigtige tid til den fødende, har det en god, forebyggende effekt. Det gælder bl.a. i forhold til at få et godt ammeforløb og i forhold til at sikre færre indgreb under fødslen - og også i forhold til mulige fødselsreaktioner. Og i det hele taget i forhold til familiedannelse, når man skal sørge for, at familien får en god start,« siger Lene Møller Andersen.

Ikke pauser nok
Hun understreger dog, at hun betragter fødegangen på Odense Universitetshospital som et godt sted, hvor dygtige og hårdtarbejdende jordemødre fokuserer på at skabe de bedste rammer for de fødende kvinder. Det bliver så bare på bekostning af egne pauser.

»For nylig havde jeg en fødsel på OUH, hvor en pårørende var overrasket over, hvor meget jeg var til stede under fødslen. Hun havde været med til fødsler andre steder og havde en oplevelse af, at jeg var der hele tiden. Vi forsøger at give de fødende og pårørende den tryghed, og det resulterer ofte i, at vi løber lidt hurtigere og måske ikke altid får de pauser, der er en god idé. Jeg tror generelt, at kvinderne oplever deres forløb som gode, men kan godt se, at vi har travlt,« forklarer Lene Møller Andersen.

Hun kender også til oplevelser med kollegaer, der er brudt sammen i gråd, fordi arbejdspres og oplevelser med fødsler kan være overvældende.

»Jeg tror, alle jordemødre har oplevet at have en reaktion i form af gråd på et eller andet tidspunkt i deres karriere. Vi arbejder akut og nogen gange med komplicerede fødselsforløb, og det kan også sætte spor i os. Så er der behov for, at der er tid til at bearbejde det, inden man går ind til den næste fødende, men det er der ikke altid tid til,« siger Lene Møller Andersen, som dog understreger, at gråd også kan være udtryk for engagement.

Et generelt problem - der forhåbentlig bliver løst
Formanden for jordemoderforeningen, Lillian Bondo, mener også, at problemet med travle fødegange ikke kun gælder på Odense Universitetshospital.

»Alle har oplevet større travlhed end rimeligt, og nogle har måske været mærket mere af mangel på vikarer. Generelt må man sige, at hvis man undernormerer på afdelinger, hvor man skal tage sig af mennesker i deres vigtigste livsøjeblikke, så kommer det dårligt tilbage,« siger hun.

På sidste års finanslov er der afsat 200 millioner kroner over de næste fire år til at forbedre forholdene på de danske fødegange, og både Lillian Bondo og Lene Møller Andersen håber, at den nye pulje vil afhjælpe den travle hverdag på fødegangene.

»Jeg er overbevist om, at vores ledelse sætter ind for at gøre vores bemanding bedre, og et antal jordemødre ekstra vil være et godt skridt i den rigtige retning. Om der så kommer besparelser et andet sted er jo ikke til at vide,« siger Lene Møller Andersen.