Johnny Zaars specialbyggede handicapbil holder stille på gårdspladsen. Og den 58-årige førtidspensionist er lænket til sit hjem.
Det er konsekvensen af, at Rigspolitiet har inddraget Johnny Zaars kørekort, fordi han modtager behandling med lovlig medicinsk cannabis.
Hundredvis af syge og handicappede danskere risikerer samme skæbne som Johnny Zaar, fordi de lovligt bliver behandlet med medicinsk cannabis. Johnny Zaar er ramt af af tarmlidelsen crohns sygdom og har osteoporose, så han er fuldstændig afhængig af sin bil, når han skal bevæge sig udenfor hjemmet i vestjyske Bork.
Læs også:
Men hans helbred er lige så afhængigt af behandlingen med lovlig medicinsk cannabis, nærmere bestemt lægemidlet Marinol. Johnny Zaar har taget Marinol i over otte år, og det har øget hans livskvalitet betragteligt ved både at lindre hans ellers voldsomme smerter og gøre ham i stand til at bevæge sig over kortere distancer uden hjælpemidler.
Nu føler Johnny Zaar sig nødsaget til at vælge medicinen fra.
»Jeg har valgt ikke at fortsætte med medicinsk cannabis, for jeg kan simpelthen ikke undvære mit kørekort. Jeg er med andre ord dømt til at sidde derhjemme og kukkelure, hvis ikke jeg fravælger Marinol, og det vil jeg ikke. Jeg vil ikke bare sidde derhjemme på min flade og modtage offentlige ydelser. Derfor kører jeg omkring 30-40.000 km om året, da jeg deltager i meget bestyrelsesarbejde lokalt og rundt om i landet,« siger Johnny Zaar til BT.
Både et høringssvar fra daværende justitsminister Morten Bødskov (S) og færdselslovens paragraf 54, stk. 1 slår ellers fast, at man godt må køre bil, hvis man indtager Marinol eller andre lægemidler med medicinsk cannabis, udskrevet på en lovlig recept. Der er heller ikke en rød advarselstrekant på Marinol-pakkerne.
Læs også:
Johnny Zaars egen læge har sagt godt for, at han kan køre bil med Marinol i blodet.
»Patienten er fuldstændig upåvirket af indtagelse af Marinol i den udskrevne receptpligtige dosis,« skrev Johnny Zaars læge den 15. september 2014.
Men i kørekortbekendtgørelsen står der, at kørekortet kan inddrages ’på grund af kørekortindehaverens afhængighed af euforiserende stoffer’. Indtagelsen af medicinsk cannabis strider også imod Sundhedsstyrelsens nultolerancepolitik overfor stoffet THC, som findes i både hash og medicinsk cannabis.
Det har Rigspolitiet lagt til grund, da de 29. juni stadfæstede Midt- og Vestjyllands Politis afgørelse om, at Johnny Zaar skulle have frataget kørekortet.
»Der hersker juridisk kaos på det her sagsområde,« siger Johnny Zaars advokat Knud Foldschack, som fører en række sager på vegne af danskere, der er blevet frataget kørekortet på grund af hash-rygning.
Læs også:
Han påpeger, at den nyeste forskning på området viser, at man ikke er påvirket af THC i mere end et par timer, selvom det kan spores i blodet i dagevis. Derfor mener Knud Foldschack, at ikke blot alvorligt syge danskere, som tager medicinsk cannabis helt lovligt, men også de tusindvis, der bruger hash som rusmiddel, bliver uretfærdigt dømt.
»Nultolerancepolitikken holder simpelthen ikke mere. Fuldstændig uskyldige mennesker får frataget deres kørekort og ender som konsekvens deraf ofte med at miste deres job til skade for både dem selv og samfundet. Det er en katastrofe,« siger han.
Også tidligere socialoverlæge i Københavns Kommune Peter Ege er rystet over afgørelsen i Johnny Zaars sag.
»Jeg synes, det er et urimeligt valg, han bliver stillet overfor. Når han regelmæssigt tager Marinol, udvikler han en tolerance overfor virkninger af præparatet, der nedsætter kørefærdigheden. Det er en helt urimelig afgørelse,« siger Peter Ege.
»Hvis patienter er i smertebehandling med morfin eller vedligeholdelsesbehandling med metadon, bliver de ikke knaldet, når de kører bil. For her tager man højde for, at der udvikles tolerance overfor præparaterne,« fortsætter han.
I stedet anbefaler Peter Ege at lade patienter, som behandles med medicinsk cannabis gennemgå en prøve, hvor deres påvirkningsgrad og koncentrationen af THC i blodet bliver undersøgt, og lade den ligge til grund for afgørelsen.
Indtil for to et halvt år siden var Johnny Zaars erfaring med medicinsk cannabis en rigtig solstrålehistorie.
I 1991 fik han konstateret tarmlidelsen crohns sygdom, som betød, at han måtte gennemgå tre operationer, hvor lægerne hver gang måtte fjerne et stykke af tarmen. Operationerne ødelagde hans nervesystem og gav ham store smerter.
Siden har han også fået osteoporose, som har givet Johnny Zaar så stort besvær med at gå, at han måtte gå på førtidspension. Men efter lægens henvisning begyndte han at tage lovlig medicinsk cannabis, og så skete der noget.
»Jeg kunne ikke gå, før jeg begyndte på Marinol. Medicinen har givet mig et meget bedre liv og betydet, at jeg igen kan gå. Før jeg begyndte på medicinsk cannabis gik min sygdom kun én vej – nedad. Jeg skulle dengang have siddet i kørestol, og vi har endda diskuteret, om jeg i stedet skulle bo på plejehjem, hvor min kone og mine børn kunne komme og besøge mig. Simpelthen fordi det var mere værdigt,« siger Johnny Zaar.
Nu frygter han for konsekvenserne ved at stoppe med at tage Marinol.
»Det kan være, det er de fremtidsudsigter, jeg får nu, med et liv uden medicinsk cannabis,« siger Johnny Zaar, som nu vil bringe sagen for domstolen.
Hans advokat Knud Foldschack er villig til at gå endnu længere.
»Om nødvendigt vil vi gå til menneskerettighedsdomstolen i Haag. Det her handler i sidste ende om rettigheder i forhold til de internationale konventioner. Man er inde at fratage et menneske muligheden for fri bevægelighed,« siger han.
BT har forelagt Rigspolitiet kritikken, men de udtaler sig ikke om enkeltsager.
»Mere generelt kan Rigspolitiet imidlertid oplyse, at man for at få udstedt eller bevare sit kørekort af hensyn til færdselssikkerheden skal opfylde de helbredsmæssige betingelser i færdselsloven og kørekortbekendtgørelsen,« skriver Rigspolitiet i et svar til BT.
