Den 80-årige forfatter og præst er for svækket til at komme hjem efter langt ophold på hospital. Han er ‘vanvittig glad for at være der’, fortæller sønnen

Den populære forfatter og foredragsholder Johannes Møllehave er flyttet på plejehjem. Den 80-årige præst kæmper for at komme til hægterne igen efter et langt ophold på Frederiksberg Hospital.

Sønnen Tomas Møllehave, der siden 2009 har boet sammen med sin far i en lejlighed på Dalgas Boulevard, håber, men tror ikke, at Johannes Møllehave bliver frisk nok til at flytte hjem igen.

»Han er kommet på plejehjem. Det var et nødvendigt valg, for han er stadig meget usikker på benene, og kommer derfor nemt til at falde. Og så husker han ikke så godt, mister fornemmelsen for tid og rum. Så hospitalet sagde, at han ikke kunne få lov til at komme hjem,« siger 55-årige Tomas Møllehave.

I søndags var Johannes Møllehave for første gang i næsten to måneder på kort visit ude i virkeligheden.

‘Det går langsomt, men små skridt er dog endnu en opmuntring efter to måneder på hospitalet’ skrev Møllehaves nevø på Facebook under billedet af den smilende, men tydeligvis stærkt svækkede Johannes Møllehave, som få dage før sin 80 års fødselsdag den 4. januar kom alvorligt til skade og slog hul i hovedet i forbindelse med to fald.

Siden har den populære Johannes Møllehave været indlagt på Frederiksberg Hospital, hvor det ifølge sønnen Tomas Møllehave har været to skridt frem og et tilbage.

Men selv om Johannes Møllehave har været - og er - i bedring, er det tvivlsomt, om han nogensinde vender hjem til lejligheden på Frederiksberg.

»Jeg drømmer om at få ham hjem igen. Men det er nok kun en drøm,« siger Tomas Møllehave.

Far og søn foreviget i 2010.
Far og søn foreviget i 2010. Foto: Esben Salling
Vis mere

Hans far har ellers mirakuløst rejst sig gang på gang, når livet har sendt ham til tælling.

Tilbage i 1997 blev han ramt af to blodpropper i hjertet, senere fik han et hjertestop og har måttet gennemgå fire bypass-operationer. Og i 2008 satte hele to blodpropper i hjernen livet på stand-by.

»Min tro fjerner angsten,« sagde præsten Johannes Møllehave dengang om at have taget livtag med døden.

Men de alvorlige følgevirkninger af blodpropperne tvang ham til at drosle ned. Ikke mindst holde en pause fra de både underholdende og provokerende foredrag - hele 43 forskellige emner ifølge Arte bookings hjemmeside - som rigtig mange danskere kender ham fra.

Men pausen var kort. Møllehave kom tilbage.

Om det sker igen, tør sønnen Tomas Møllehave ikke spå om.

»Ifølge ham selv er det ikke slut med at holde foredrag,« griner Tomas Møllehave om sin ukuelige far, og fortsætter:

»Så indtil videre er det nok bedst at sige, at han skal have en pause. Han er trods alt stadig rekonvalescent.«

Johannes Møllehave på sin første spadseretur i to måneder. Foto: Henrik Volf
Johannes Møllehave på sin første spadseretur i to måneder. Foto: Henrik Volf Foto: Henrik Volf
Vis mere

Heller ikke Johannes Møllehaves søster Gabriele Andersen - som driver litteratur-foreningen Møllehavehuset, der holder til på Langeland og er dannet med udgangspunkt i broderens virke - tør gisne om fremtiden.

»Hans tilstand svinger utrolig meget. Nogle gange lyder det til, at han er helt ok, og andre gange kan jeg bare høre, at det ikke er godt. Jeg synes, at det er svært at sige, hvor meget han kan trænes op igen.

Men jeg synes, at det er utrolig positivt, at han overhovedet er kommet så langt, som han er,« siger Gabriele Andersen og glæder sig virkelig over, at hendes 80-årige bror er faldet så godt til på plejehjemmet.

Og den glæde deler sønnen Tomas Møllehave.

»Han er glad. Vanvittig glad for at være kommet på plejehjem. Han trives virkelig derovre,« fortæller han om plejehjemmet Ingeborggården på Frederiksberg, som kun ligger halvanden km. fra den lejlighed, som de to har delt de seneste otte år.

»Han er lutter begejstring, er såre tilfreds,« siger Tomas Møllehave, som nok er den, der føler det største savn over, at skulle leve uden den anden.

»Det er dybt mærkeligt, meget ensomt og jeg føler mig amputeret. Jeg forstår godt nu, hvordan enkemænd har det. Så jo, det er et stort savn, og fordi han jo altid har haft snakketøjet i orden, har han jo også fyldt meget. Og det gør det kun endnu mere tomt.«