En ældre mand fra Vestjylland er klar til at gå til Højesteret for at få fingre i en gammel lottogevinst, som han mener, han vandt tilbage i 2002.
’Tænk, hvis du vandt i Lotto.’ Vi kender alle sammen sloganet fra Danske Spil, og mon ikke de fleste af os fra tid til anden drømmende tænker: Hvad ville jeg gøre, hvis jeg vandt en million?
Johannes Nielsen på 82 er ikke i tvivl. Og for ham er tanken heller ikke helt så hypotetisk, som den er for de fleste andre af os. Han er nemlig fuldstændig sikker på, at han allerede HAR vundet millionerne. Han kan bare ikke bevise det.
15 år. 300.000 kroner og et ukendt antal timer. Så meget har den snart 83-årige tidligere mejerist fra Sædding nord for Esbjerg nemlig brugt på at få fat i en lottogevinst fra 2002, som han er overbevist om, er hans.
Hjemme i pensionistboligen på Buntmagervej i Sædding har han hylderne fyldte med ringbind, som bugner med advokatpapirer, retsudskrifter, avisudklip og notater om den gevinst, han er overbevist om, at han har vundet. Det skriver Jydske Vestkysten.
Det hele begyndte i 2002, da en kunde ved en fejl glemte en lottokupon i Strandvejens Kiosk i Sædding. Da ekspedienten i butikken tjekkede tallene, viste det sig, at der var en gevinst på hele 9,3 millioner dejlige danske kroner på den efterladte kupon.
Siden har det været et mysterium, hvem vinderen er. Danske Spil har fået masser af henvendelser fra folk, der mener, det er dem, men alligevel er det ikke lykkedes at identificere den rigtige vinder. Pensionisten fra den lille vestjyske by er dog ikke i tvivl: Det er ham, der er vundet de mange penge.
Johannes Nielsen husker tydeligt den dag i december 2001, da han købte kuponen, fortæller han BT over telefonen. Det var juledag. Huset var fyldt med børn og børnebørn, og Johannes Nielsen kørte på tanken efter morgenbrød. I farten købte han også en lottokupon, som han stoppede i lommen og så ellers glemte alt om.
Indtil en dag i marts måned året efter, da han skulle købe ’snolder’ i den lokale kiosk sammen med sit ene barnebarn. Han lod drengen blive siddende i bilen, mens han selv gik ind for at købe slik. Han købte også en lottokupon og afleverede sin gamle kupon for at få den tjekket. Af en eller anden grund var lottomaskinen langsom, og sønnesønnen ude i bilen blev utålmodig:
»Han var kun fire år, så han begyndte at skrige, så jeg blev nødt til at løbe ud til ham for at trøste,« husker Johannes Nielsen.
Et øjeblik senere kommer en anden kunde ud af butikken og råber efter ham, at der var gevinst på hans joker. Johannes kiggede efter i lommen og fandt den kupon, han lige havde købt. Derfor råbte han tilbage, at det måtte være en fejl, for han havde stadig sin kupon i lommen.
Det var først, da han nogle dage senere hørte, at Danske Spil efterlyste en vinder til de mange millioner, der var blevet vundet af en kunde i en lokal kiosk, at det gik op for ham, at det kunne være ham. Johannes Nielsen tjekkede kuponen i det lokale supermarked, og han ved ikke, hvordan hans vinderkupon er endt i kiosken, men han har en teori.
»Ham den anden kunde stak af med min kupon.«
Da han hørte den lokale politimester sige i fjernsynet, at der var nogle detaljer ved vinderkuponen, som kun den retmæssige ejer kender til, følte han sig endnu mere sikker i sin sag. Johannes Nielsen har nemlig altid mærket sine kuponen med sine initialer.
Derfor har han de forløbende år brugt både tid og penge på at bevise, at kuponen er hans. Han har haft tre forskellige advokater til at se på sagen. Søgt hjælp hos både Danske Spil, Politiet, Spillemyndigheden under Skat, Statsadvokaten i Viborg, Retten i Esbjerg og Folketingets Ombudsmand. Alt sammen uden held. Johannes har ikke beviser nok.
I 2010 fik han via Retten i Esbjerg foretaget et syn og skøn af vinderkuponen, og her afviste retten, at kuponen skulle være mærket med Johannes Nielsens initialer. Men det overbeviste ikke den stædige pensionist. Han mener, at de håndskrevne bogstaver må være falmede med årene.
Og selv om hans kone gennem mere end 50 år ville ønske, at han ville droppe sagen, giver Johannes ikke op.
»Selvfølgelig bliver jeg ved. Jeg ved, det er min kupon. Det har jeg aldrig været i tvivl om,« siger han til BT.
Nu håber han at kunne køre sagen helt til Højesteret.
Johannes Nielsen er bestemt ikke den eneste, der gennem årene har forsøgt at overbevise Danske Spil om, at millionerne er hans. I månederne efter, at gevinsten blev udtrukket, forsøgte både Danske Spil, politiet og medierne at finde frem til den heldige. Gennem årene har over 200 forskellige lykkeriddere fra hele landet ifølge Jydske Vestkysten forsøgt at få fingre i gevinsten.
Danske Spil vil ikke kommentere de konkrete sager, men her håber man stadig at finde frem til den rigtige vinder en dag.
»Man søgte jo ellers via både lokalpolitiet og medierne dengang og flere end 200 henvendte sig, men ingen af dem har kunne bevise det,« siger kommunikationsrådgiver ved Danske Spil, Thea Gade-Rasmussen, til avisen og tilføjer, at der er nogle detaljer ved kuponen, som kan forbinde den til den retmæssige ejer. Netop derfor er spilmyndigheden er ikke interesseret i at vise kuponen frem til mulige vindere.
9,3 millioner kroner ville nok lune i lommen hos de fleste, men det er faktisk ikke pengene, der er vigtigst for Johannes Nielsen. Gevinsten er mere blevet en principsag for ham.
»Selvfølgelig skal jeg ikke bruge så mange penge. Det betyder meget mere for mig at have et godt helbred end at få en masse penge,« siger han.
Skulle det en dag lykkes ham at få fat i de mange penge, ved han dog godt, hvad de skal bruges til:
De tre børn, otte børnebørn og to oldebørn skal alle have 'en sjat.’ Derudover betyder det meget for ham, at han vil få mulighed for at betænke organisationer som Hjerteforeningen, Nyreforeningen og Lungeforeningen. Han har nemlig familiemedlemmer, der lider af alle tre sygdomme.
»Jeg skal ikke til at starte noget nyt. Om 17 år er jeg 100. Jeg skal bare have mit liv til at køre godt, så længe det varer.«
