En ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik skal få bilister til at lette foden fra speederen. Som noget nyt er det trafikofres efterladte, der nu fortæller om de enorme konsekvenser, for høj fart har haft i deres liv.

»De ligner en håndfuld dukker, der er blevet kastet hen ad vejen.«

Sådan beskriver Johan det syn, der mødte ham i sekunderne efter, at en bil for 12 år siden med høj fart bragede ind i tre personer på Frederikssundsvej i Københavns nordvestkvarter.

Personerne var Johans ven Jakob og Jakobs gravide kæreste Mette samt Johans kæreste Katrine. Både Katrine og Jakob mistede livet. Mette overlevede, men mistede sit og Jakobs ufødte barn og brækkede hoften og benet. Efterfølgende kæmpede Johan med at få livet til at hænge ordentligt sammen. Han droppede ud af studiet, sagde sit arbejde op, isolerede sig og følte til tider, at det hele var ligegyldigt.

Johans brutale historie er fra den virkelige verden og bliver nu delt i en ny landsdækkende kampagne, som Rådet for Sikker Trafik mandag lancerer i samarbejde med politi og 85 kommuner. Det er nyt, at trafikkampagner bruger pårørende til trafikdræbte til at fortælle om deres tab. Håbet er, at de ægte og hårde historier vil få bilister til at lette foden fra speederen og overholde fartgrænserne.

Ifølge Vejdirektoratet har 938 mennesker fra 2011-2015 mistet livet i trafikken, og 9.593 personer er kommet alvorligt til skade. I omkring halvdelen af trafikulykkerne blev der kørt for stærkt i forhold til fartgrænsen eller forholdene på vejen, viser undersøgelser af dødsulykkerne.

Foto: Rådet for Sikker Trafik
Vis mere

At de medvirkende i kampagnerne ikke længere 'bare' er skuespillere, men virkelige skæbner, kan virke voldsomt, men det er også nødvendigt at formidle, fortæller seniorprojektleder hos Rådet for Sikker Trafik Liv Kofoed.

»Det er barskt, men det er virkeligheden. Men det er også det, vi gerne vil gerne fortælle - at det har konsekvenser. Der er desværre rigtig mange mennesker, der har oplevet ulykker som følge af for høj fart, og de står tilbage med et kæmpestort tab,« siger hun.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik vurderer de løbende deres kampagner og planlægger kommende kampagner ud fra, hvad der er tendenserne i trafikken. Og det har en anden effekt, at det nu er de pårørende, der henvender sig til trafikanterne. Det fortæller Jørgen Stigel, der er lektor ved Aalborg Universitets Institut for kommunikation.

»I den her sammenhæng er genren en ’testimonial’, hvor man får en person til at fremtræde med budskabet, og det virker typisk, når det handler om noget intimt. Denne jeg-kommunikation giver en emotiv effekt, altså at vi bruger vores empati. Det handler om at få en form for personligt nærvær ind, mens man sidder i bilen, og der er det ikke statistikker, der virker. Statikkerne gør ikke indtryk på dig, for det er en graf. Vi tænker, ’der er en risiko, men det er ikke mig, det rammer,’« siger Jørgen Stigel.

»De kan fortælle deres personlige historie med en drivkraft - med håbet om, at de bare kan redde én person eller forhindre bare én ulykke. For det virker så meningsløst, når nogen vælger at køre for stærkt og uheldet pludseligt er ude,« siger Liv Kofoed.

Også hos vores nordiske naboer forsøger man at videreudvikle på de mere traditionelle trafikkampagner, så de stadig fanger opmærksomhed. Rådet for Sikker Trafiks norske pendant Trygg Trafikk, lancerede i sommeren 2015 en intraktiv og virkelighedsnær film, hvor norske kendisser via en applikation skulle køre bil og besvare sms-spørgsmål samtidig, for at sætte fokus på, hvor forstyrrende mobiler er for sikker kørsel.

Andre steder i udlandet er man dog gået skridtet længere og har produceret videoer med meget voldsomme virkemidler for at fange folks opmærksomhed. Blandt andet er er en irsk fart-kampagne, hvor en hel børnehaveklasse bliver slået ihjel i et trafikuheld, blevet set omkring en halv million gange på det sociale medie Youtube.

Hos Rådet for Sikker Trafik har man haft overvejelser omkring, hvorvidt de pårørendes historier i den nye danske kampagne ville være for barske, men organisationen mener, at måden kampagnen er lavet på, er mere en omsorgsfuld og kærlig opfordring, end det er skræmmebilleder. Organisationen kender godt til de voldsommere udenlandske kampagner og har ikke planer om selv at gå så langt i deres kampagner.

»Der er forskellige virkemidler i forskellige lande. Andre lande viser døde børn og blod i deres kampagner, og når vi tester vores kampagner på bilister, så er der også mange, der efterspørger mere blodige film. Vi kigger da også på udlandet, når vi laver vores kampagner, men vi tror, at det bliver for voldsomt med den slags i Danmark. Dels er det ubehageligt at kigge på, og dels kan vi ikke identificere os med det. De fleste kan identificere sig med, at det har været lige ved at gå galt. Så bliver man opmærksom på, hvor skrøbeligt livet egentlig er. Men det behøver man ikke vise blod og glasskår for at fortælle,« siger Liv Kofoed.

Den nye kampagne fra Rådet for Sikker Trafik består af videoeklip med historier som Johans, som kommer både online og i tv. Derudover er 6.500 plakater blevet hængt op langs vejene rundt omkring i landet. Også i radioen vil de pårørende som en del af kampagnen henvende sig direkte til bilisterne. Kampagnen kører i tre uger fra den 3. april og frem, og du kan se videoerne og høre mere til de pårørendes beretninger på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside her.