Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker ...
Dette legendariske Egon Olsen-citat har en hel del danskere uden tvivl haft lyst til at skrige op i hovedet på DSBs ledelse. Ikke mindst de seneste måneder, hvor forsinkelser og aflysninger har været så omfattende, at DSBs administrerende direktør Flemming Jensen forleden ligefrem undskyldte på forsiden af Politiken.
Men ude i Skovlunde går en 31-årig mand rundt og har løsningen på en god del af DSBs problemer.
Jørgen Haahr – som han hedder – har som de fleste af os andre stået og været grænseløst irriteret over forsinkede og aflyste tog. Men den unge datalog, der også har en master i operationsanalyse, har gjort noget ved det. Han har udviklet en såkaldt algoritme, som godt nok ikke kan udradere DSBs signal- og sporfejl, men til gengæld gøre livet langt mere tåleligt for de millioner af danskere, der årligt er påvirket af DSBs problemer.
Hans algoritme kan nemlig på ganske få minutter udarbejde en nødkøreplan, der er tilpasset den konkrete situation. Og alene ved den simple manøvre kan forsinkelser minimeres væsentligt, og dermed kan man få trafikken på skinnerne til at glide i en langt mere lind og ubesværet strøm, end tilfældet er i dag.
Manualer tager ikke højde for alt
»Der kan være forskellige årsager til, at der opstår problemer. Det kan være en signalfejl, materiel der går i stykker. Og når udstyret er defekt eller ikke kan bruges i nogle timer, betyder det, at de køreplaner, man har lagt, ikke kan bruges. Og så har man manualer, der i det store og hele forklarer, hvordan man skal reagere, men de tager ikke højde for alt og ikke for den helt aktuelle situation,« siger Jørgen Haahr og fortsætter:
»Ved hjælp af matematik og datalogi har jeg implementeret en algoritme, som – hvis man ved, hvor alle togene står og hvad problemet er – tager højde for, hvordan tingene ser ud lige nu og her, og giver dig den bedste planløsning,« forklarer Jørgen Haahr, der som led i en ansættelse i DSB har skrevet en prisvindende afhandling om algoritmen, som indgår i et forskningsprojekt på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
Men – som Jørgen Haahr også må erkende – kan hans algoritme ikke fungere, hvis it-systemet ikke får de nødvendige informationer. Og det er her, katten pt. ligger begravet.
»I dag bygger hele DSBs system på, at man kommunikerer med hinanden. Og det tager frygtelig lang tid. Man får ganske enkelt ikke meldingerne ind hurtigt nok. Hvis man i stedet fik informationerne ind via gps-lokationer, ville man lynhurtigt få de relevante oplysninger og dermed kunne udarbejde en relevant nødkøreplan modsat i dag, hvor man slår op på en specifik side i en generel manual.«
Underdirektør i DSB Planlægning Jan Sigurdur Christensen medgiver, at Jørgen Haahrs algoritme lyder som en simpel og effektiv løsning, og medgiver ligeledes, at DSBs it-systemer langtfra er optimale.
Det tager tid
»Det er rigtig tunge systemer, der skal ændres. Og vi er i gang med at forenkle dem og prøve at gøre dem mere smidige, så de kan indeholde algoritmer som Jørgen Haahrs også. Men det tager lidt tid,« siger Jan Sigurdur Christensen.
DSB har da også siddet med i forskergruppen på DTU. Både for at påvirke udviklingen og sikre, at resultaterne, der udvikles i ofte lukkede miljøer, kan tilpasses og forædles til den virkelighed, der er DSBs. Men også for bedre at kunne forbedre DSB selv.
»Det tror vi har stor værdi.«
Og det er de mange passagerer, der i månedsvis har været berørt af forsinkelser og aflysninger, uden tvivl enige i.
Hvornår Jørgen Haahrs algoritme bliver synlig i DSBs drift, tør ingen sige. Og måske når andre lande at nappe den først. I hvert fald skal den 31-årige datalog i næste uge til Frankrig, hvor han skal modtage endnu en international pris for den.
----------------------
Kaos i DSB
● Ifølge aftalen med staten skal DSB leve op til fastsatte rettidighedsmål. I april lykkedes det kun på seks ud af 19 fjern- og regionalstrækninger.
● Rejsetidsgaranti-ordningen har på årets fire første måneder kostet DSB det dobbelte af det forventede, nemlig 9,8 mio. kr.
● Omfattende sporarbejde på Fyn har i månedsvis ført til kaotiske tilstande og utallige aflysninger.
● Mangel på lokoførere fik DSB til at aflyse flere afgange med regionaltog mellem Roskilde og København i alle weekender frem til juli.
● Signal- og sporarbejde har i månedvis generet S-togs driften i hovedstadsområdet.
