»Jeg tager kokkens datter, når jeg vil.« Sådan lød ordene, der blev begyndelsen til et helvede for forfatteren Jørgen Leth.

Det kostede ham jobbet, og det kostede ham en tur gennem mediemøllen, da Jørgen Leth i 2005 udgav sin erindringsbog 'Det uperfekte menneske'.

En enkelt passage blev startskuddet til en debat, hvori forfatteren, filmmageren og cykelløbskommentatoren blev kaldt alt fra 'en gusten dansk gris' til en mand med 'koloniherrementalitet'.

»Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret. Jeg kan have hende, som jeg vil. Hun klæder sig af her i the master bedroom, mens hendes mor er ved at gøre klar til aftensmåltidet eller er i gang med at stryge mine skjorter ude i gården. Jeg mærker efter, om hendes kusse er våd. Det er den, hun er klar, og jeg kan tage hende uden forspil,« lød det.

11 år efter, at orkanen rasede omkring Jørgen Leth, er han stadig forbløffet over de voldsømme følelser og det had, som passagen medførte. Det fortæller han i et større interview med Berlingske.

»Endnu i dag kan jeg ikke se, hvorfor den provokerede sådan. De rasende kritikere må have læst fejl eller misforstået noget med vilje. Jeg ved det ikke. Og det var ikke i anmeldelserne, raseriet og kritikken kom. Heller ikke i den første runde med interview. Der var intet varsel. Men så, efter en uges tid, begyndte det. Jeg husker, hvordan jeg var til et uskyldigt arrangement på DR om min film »Aarhus«. Udenfor ventede en TV 2-journalist og en kameramand. Da jeg forlod huset og gik ud til taxaen, gik journalisten på italiensk papparazzifacon i kødet på mig, og fotografen kom nærmest springende op af krattet. Næste dag var det Ekstra Bladet og BT, der efter endnu et uskyldigt arrangement pludselig dukkede op med spørgsmål om kokkens datter. Jeg måtte køres derfra i bil med tonede ruder som i en kriminalfilm,« siger han til Berlingske.

Allerede inden bogens udgivelse havde Gyldendal dog advaret Jørgen Leth om, at de erotiske ord kunne skabe problemer i Danmark - men han valgte at ignorere advarselslamperne.

Gyldendal fik imidlertid ret. Jørgen Leth blev fyret som Tour de France-kommentator på TV 2 og måtte opgive sin stilling som konsul på Haiti. Han gik under jorden i et flyverskjul og boede bl.a. hos kunstneren Per Kirkeby og siden hos pressechefen cykelholdet Orica Brian Nygaard.

Når han ser tilbage i dag, var det imidlertid ikke kritikken i medierne, der ramte ham mest.

»At TV 2 fyrede mig som kommentator på Tour de France, det rystede mig. At de på den måde blandede tingene sammen. Men jeg er ikke hævngerrig. Jeg ønsker for eksempel ikke hævn over TV 2s gamle sportschef, Morten Stig Christensen. Men jeg har da noteret mig, hvem der ikke ville mig det godt, det er klart.«

»Jeg følte, og føler stadig, at nogle bare ventede på en chance til at ødelægge mig. Den tanke havde jeg ikke, før bogen udkom. Derfor var det også et chok, at jeg blev omtalt på så modbydelige måder, og jeg var rystet over inde på Rådhuspladsen at se de grimme lysavisoverskrifter. Jeg kan huske det i detaljer. Det gjorde så voldsomt et indtryk, og mine børn var også forskrækkede, men de forsøgte at beskytte mig.«

»Det var uhyggeligt,« husker Leth iflg. Berlingske.

Men trods den megen drama slår Jørgen Leth fast, at han ikke kunne drømme om at skrive anderledes - heller ikke om erotik. Han afslører dog, at det er 'slut for mit vedkommende med erotikken', og at han ikke længere har nogen elsker.