Rabbiner Bent Lexner rejser alvorlig kritik mod kongehuset for ikke at have været der for de danske jøder efter terrorangrebet i februar.

I flere uger efter terrorangrebet den 14.-15. februar var synagogen i Krystalgade i København begravet i tusindvis af blomster, og politikere fra ind- og udland og et hav af almindelige danskere lagde vejen forbi og besøgte den jødiske menighed for at udtrykke sympati og solidaritet. Men hvor var kongehuset?

Den jødiske menighed hørte ikke på noget tidspunkt fra kongehuset, der nøjedes med at udsende en pressemeddelelse, skriver Berlingske.

I en ny bog ’Det gælder dit liv’ fortæller rabbiner Bent Lexner om sin skuffelse over kongehuset. Bogen er skrevet af journalisten Anna-Lise Bjerager og handler særligt om den frygtelige hændelse ved synagogen, hvor Dan Uzan mistede livet.

Bent Lexner har i 38 år været overrabbiner for de danske jøder og kendte den myrdede Dan Uzan og hans familie særdeles godt.

I timerne efter terroren var det Bent Lexners ansvar at fortælle familien Uzan om tragedien og udtale sig til den danske og internationale presse om terroren og om det dansk-jødiske samfund.

Det besynderlige fravær fra kongehusets side fortsatte, og selv da menigheden inviterede kronprins Frederik til en mindehøjtidelighed i synagogen for Dan Uzan, havde Kronprinsen ifølge Bent Lexner ikke tid til at komme.

Med tanke på den indsats, som tidligere konger og ikke mindst Christian X ydede for jøderne under besættelsen, så er Bent Lexner dybt skuffet over kongehusets manglende udtryk for solidaritet, siger han til Berlingske.

Generelt mener han, der er sket en forringelse af samspillet mellem det jødiske samfund og de danske politikere.

Han nævner som eksempel fødevareminister Dan Jørgensen (S), som i 2014 forbød rituel slagtning, hvis ikke dyrene først er bedøvet. Det strider imidlertid mod den jødiske religiøse slagtemetode, hvor blodet skal løbe fra dyret, uden at det først er bedøvet.

Bent Lexner skriver i bogen, at han sjældent har følt sig anderledes i Danmark, men at han da for første gang fik den tanke, at der var sket et skred i danske jøders forhold til det værre, og han var forarget over, at ministeren ikke før forbuddet gik i dialog med jøderne.

Han nævner også, at forsøgene på at forbyde omskæring af drengebørn er dybt problematiske i et demokratisk samfund og vil betyde, at det religiøse mindretal ikke kan udøve sin religion.

Lexner trådte af som overrabbiner kort før terrorangrebet, men har været utrolig vellidt på sin post. Særligt for hans evne til at finde diplomatiske mellemveje mellem traditionalisme og fornyelse i tolkningen af jødedommen.