Kommuner bør oftere følge lægens råd, når det handler om demens, lyder det fra læger og eksperter tirsdag. Men lægernes vurdering er kun del af det samlede billede, fastholder jobcenterchef i Høje-Taastrup Kommune Lars Gormsen efter kritik.
Vi lytter til lægerne - men deres vurdering er ikke nok.
Sådan lyder det fra jobcenterchef i Høje-Taastrup Kommune, Lars Gormsen, efter Berlingske tirsdag beskrev familien Johansens dårlige oplevelser med selv samme jobcenter. Blandt andet Lægeforeningen har kritiseret, at kommunerne for ofte overhører lægernes advarsler i sager om yngre demente.
Kommunen indkaldte den demensramte Helle Johansen til samtaler med henblik på at få hende i job, på trods af, at hun havde diagnosen alzheimer, og at hendes praktiserende læge havde anbefalet førtidspension.
Mandag kritiserede adskillige læger og eksperter i Berlingske, at årelange forløb med kommunernes jobcentre stresser de yngre demente.
Berlingske har efter samtykke fra Helle Johansens forelagt hendes sag for jobcenterchef Lars Gormsen.
Helle Johansens læge anbefalede i slutningen af 2015 førtidspension. Hvorfor lyttede kommunen ikke til lægen på det tidspunkt?
»Vi har lyttet til hans vurdering, og hans vurdering er indgået som dokumentation. Det er suppleret med demensenheden på Rigshospitalet og vores demenskoordinator, og fører efterfølgende i en lige linje til pension.«
Da Helle Johansens læge kom med anbefaligen, blev erklæringen ikke godkendt. Noget, der senere fik lægen til at klage til kommunen.
»Det må han ikke. Der er en aftale mellem Lægeforeningen og Kommunernes Landsforening om, at læger ikke må udtale sig om forsørgelsesgrundlag. Det skriver vi til ham, og det bliver han ikke helt glad for.«
Kan læger ikke vurdere, om en person kan arbejde?
»Jo, og det er derfor, Helle Johansen har fået pension. Men læger skal kun vurdere funktionsnedsættelse. De har ikke hjemmel til at udtale sig om forsørgelsesgrundlag. Det er kun det, tvisten handler om. Vi lægger altid lægefaglige ting til grund, men de skal ikke kloge sig på, hvad folk skal leve af,« siger Lars Gormsen.
Du siger, der går en lige linje til pension. Men der går halvandet år, og vi har breve, hvor I skriver til Helle Johansen, at hun skal overveje, hvornår hun kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er vel ikke en lige linje til pension?
»Vi har ikke sendt i arbejdsprøvning.«
Det er der ingen, der siger, I har. Tilgengæld har hun flere gange efter diagnosen fået breve, der handler om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kan du forstå, hvis nogle synes, det ser mærkeligt ud?
»Det medgiver jeg, hvis der står det i de breve. Men opfølgningssamtalerne har netop været for at finde ud af, hvor vi er i sagen for at holde borgeren fuldt og helt informeret om det. Vi får nogle kommunestandardbreve. Det vil jeg sige, hvis det er noget med den formulering, så skal vi have kigget på det. Det er en uheldig formulering. Det har ikke været intentionen.«
At få hende tilbage på arbejdsmarkedet?
»Det har i hvert fald ikke været intentionen at genere hende og give hende indtryk af, at hun skulle presses tilbage på arbejdsmarkedet. Det har været for at lave en beskrivelse i forhold til pension.«
Familien har gennem forløbet været i tvivl om, hvad der skulle ske. Hvad tænker du om det?
»Det kan vi kun beklage. Hvis vi ikke er lykkedes med at behandle dem med respekt, er det ikke intentionen, der har været dårlig. Hvis familien ønsker et møde for at drøfte sagen, er de meget velkomne til at kontakte mig.«
Både udredningen fra Rigshospitalet og lægeerklæringen er klar i slutningen af 2015. Hvorfor går der så lang tid?
»Det hele skal med. Jeg synes ikke det er for meget. Det kunne måske have været gjort hurtigere.«
Hvorfor er erklæringer fra Rigshospitalet og lægen ikke nok?
»Lægerne er jo ikke ude at se borgerne, og hvad de kan. Det har man prøvet her for at se, om der var en lille mulighed for en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har vi så konkluderet, at der desværre for hende ikke er.«
Så hører jeg dig så også sige, at lægernes vurdering ikke er tilstrækkelig?
»Det er tilstrækkeligt i forhold til den lægefaglige vurdering. Men det er sådan i arbejdslovgivningen, at der er to ligeværdige søjler. En lægefaglig, sundhedsfaglig søjle og en søjle, der handler om arbejdsevne. Det er noget med observationer, beskrivelser, i arbejdsprøvning eller i noget andet, hvor man dokumenterer, hvad en person kan. De er ligeværdige. Begge søjler skal dokumenteres.«
