45-årige Jesper Holm fik sig noget af en overraskelse, da hans 10-årige søn kom hjem fra weekend hos sin mormor. Han havde brugt 3700 af hendes penge på nettet.
Jesper Holm fra Lyngby fik sig en gedigen overraskelse søndag, da hans søn kom hjem fra sin mormor. Her havde han brugt 3700 kroner på en app, der tilbyder en roulette, hvor du kan vinde virtuelle penge.
»Vi er ret rystede over, at det er sket. 3700 kroner er mange penge. Jeg synes, det er ludomani, når det lugter så meget af et casino, som det gør i dette tilfælde,« siger Jesper Holm til BT.
Spillet, som den 10-årige har spillet på mobilen, hedder Case Clicker. Her kan du købe såkaldte 'skins', som ligner våben, for virtuelle penge. De virtuelle penge kan du tjene ved blot at klikke på nogle knapper, hvilket er ganske gratis, men du kan også købe dig til 'skins' for rigtige penge.
Disse 'skins' er inspireret fra spillet 'Counter-Strike: Global Offensive', også forkortet 'CS:GO'. i 'Case Clicker' kan du satse skins på rigtige CS:GO-kampe, men du kan også satse skins på en virtuel roulette.
Det er det, Jesper Holms søn har brugt sin mormors penge på. Og spillets originale koncept er ikke et problem, men roulette-delen er, mener Jesper Holm.
»Det er fint nok, at man kan købe sig til opgraderinger. Sådan er det også, hvis du eksempelvis skal ud at flyve, der køber du dig også til flere og bedre ting. Men det er et problem, når en 10-årig kan bruge penge på gambling på denne måde. Det kan være medvirkende til ludomani,« mener Jesper Holm.
Den 45-årige far har mandag haft kontakt til Center for Ludomani, som deler hans bekymring.
Michael Bay Jørsel, der er centerleder og initiativtager til ludomanibehandling i Danmark, kender ikke det enkelte spil, men kender til konceptet.
»Gambling er kommet tættere på gaming-verdenen, altså spil som Counter-Strike, League of Legends og World of Warcraft, og dermed er de kommet tættere på de unge. At koble de to verdener sammen er galt,« siger Michael Bay Jørsel.
Han refererer til en undersøgelse omkring gambling blandt unge fra 2008, som var udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Den viste, at 33.000 unge dengang udviste risikobetonet adfærd for ludomani. Det samme kan gøre sig gældende for Jesper Holms søn, mener han.
»At kalde drengen for ludoman, er måske at gå for langt, men han udviser en risikobetonet adfærd, der peger på det,« siger Michael Bay Jørsel, der fortæller, at der ikke findes yderligere forskning omkring ludomani blandt unge, men han regner med, at tallet sagtens kan være større i dag.
For Jesper Holm er det store ønske, at forældre kan blive mere opmærksomme på, hvad deres børn laver på en mobil eller tablet.
»Jeg forestiller mig, at mange forældre ikke forstår, hvad spillene drejer sig om, og hvor seriøst det er. Samtidigt vil man nødig stille sine børn uden for flertallet, så risikerer de at blive mobbet. Så det kan være svært at sætte grænser op,« siger Jesper Holm, der nu har forbudt sin søn at spille det pågældende spil.
