Myndigheder undersøger hvorfor sandsynligvis hundereder er syge efter internationalt idrætsstævne for triatleter i København. Kloakvand mistænkes.

Kloakvand bliver mistænkt for at gjort flere hundrede syge efter et internationalt idrætsstævne for triatleter i København.

Op mod halvdelen af de 1.700 deltagere har været syge efter, at de i august deltog triatlathon-stævnet Challange Copenhagen, hvor man både svømmer 3,8 kilometer, løber et marathon og slutter af med 180 kilometer cykling. En disciplin som også kaldes en Ironman.

Arrangørerne af stævnet i august overhørte et forbud mod at svømme i vandet ved Amager Strandpark, og sendte de mange svømmere ud i vandet, der var forurenet af afføring for oversvømmede kloaker. Ifølge arrangørens facebook-side fik de dog først meldingen om det beskidte vand efter at folk var hoppet i vandet.

Statens Serum Institut er nu ved at undersøge, hvor mange der helt præcis blev syge og endeligt bevise, at det var det forurenede vand, der gjorde de veltrænede idrætsfolk syge.

- Noget tyder på, at det er et større udbrud, der har ramt dem, der deltog i triathlon. Måske er det helt op til halvdelen af de 1.500 deltagere, men nu gætter jeg udelukkende efter mine personlige kontakter. Hvor stort antallet af syge er præcis ved vi først i næste uge. Hypotesen er, at deltagerne er blevet syge, fordi de har slugt vand med kloakvand i, siger Steen Ethelberg, der leder udbrudsgruppen hos Statens Serum Institut.

De har bedt samtlige deltage svare på et digitalt spørgeskema - hvilket 700 foreløbigt har gjort. 30 af deltagerne har fået taget en afføringsprøve hos deres læge, fordi de har fået en maveinfektion. Men normalt er det kun 5-10 procent af danskere, der har problemer med maven, der opsøger deres læge.

På facebook-siden for sportsstævnet kan man se mange deltagere fortælle om, hvordan de har fået racermave, diarre og feber efter stævnet.

- Det tog mig tre uger at komme på fode igen. Og vi drak altså ikke vandet. Vi svømmede. Men kom alligevel i kontakt med bakterierne, skriver en af deltagerne, Lena Bøsinge Jørgensen.

Det lykkedes ikke i går for B.T. at få en kommentar fra Challange Copenhagen.