Den ene har været – og den anden er stadig – alvorligt syg af kræft, men de to kolleger finder begge mening i at give den så meget gas på kontoret, som helbredet tillader det.

Jens Damgaard Hantsøe havde egentlig ikke tænkt sig at købe nye jakkesæt. Det var der ingen grund til, selv om de gamle var blevet slidte, for Jens Damgaard Hantsøe planlægger ikke så langt frem.

Han er 37 år og konsulent i Deloitte, og så er han uhelbredeligt syg af endetarmskræft. Hver anden mandag kysser Jens Damgaard Hantsøe sin kone og sin fireårige søn på gensyn og kører ud på Herlev Hospital for at modtage kemobehandling.

Hvis det er en god uge, er han klar til at følge sin søn til svømning onsdag og være tilbage på kontoret, hvor han er deltidsansat, fredag. Det er ikke altid, at de to ting kan lade sig gøre, men begge er vigtige holdepunkter for Jens Damgaard Hantsøe.

»Min søn forventer, at jeg tager med ham. Det er livsbekræftende at gå fra at være halvdød til at kunne svømme med ham på 24 timer,« siger han til business.dk og tilføjer:

»Og arbejdet er som terapi for mig. Der er jeg ikke kun den syge Jens. Jeg er Jens, som passer mit arbejde og yder noget.«

I samme afdeling i Deloitte arbejder 29-årige Jacob Hedegaard. Som 24-årig fik han konstateret lymfekræft, og efter et længere behandlingsforløb regner han formelt set med at blive erklæret fuldstændig rask til sommer.

Under sygdomsforløbet måtte Jacob Hedegaard ikke arbejde, da hans immunforsvar var meget svagt, men han husker frustrationen mellem behandlingerne, hvor han egentlig havde det godt, men ikke rigtig kunne foretage sig noget eller være til nogen nytte.

»Jeg skulle bare være til frem til næste behandling. Det var frustrerende, at der aldrig var nogen, som forventede noget af mig. Der er altså en grad af at være i live, når man bidrager med noget til verden,« siger Jacob Hedegaard, som i dag arbejder på fuld tid.

Man undgår ikke at blive eksistentielt udfordret, når man har en sygdom som kræft, mener Jacob Hedegaard. Han spurgte mange gange sig selv om, hvorfor han kunne holde al den behandling ud, og hvad formålet med den var.

»Man gør det selvfølgelig for venner, familie og kærester, men det er også vigtigt at vide, at man stadig kan komme til at bidrage med noget arbejdsmæssigt igen,« siger han.

Selv om både Jacob Hedegaard og Jens Damgaard Hantsøe har arbejdsopgaver, de skal leve op til, oplever de begge at have frie rammer til at tage hensyn til helbredet.

Hvor Jens Damgaard Hantsøe har brug for et fleksibelt arbejdsskema uden for store, bindende projekter og opgaver, er det vigtigt for Jacob Hedegaard at have mulighed for at kunne tage hensyn til immunforsvaret, der stadig er skrøbeligt.

»Når jeg ser Jens her på kontoret, glemmer jeg, at han er syg. Så sidder han jo bare bag computeren og arbejder som alle andre og er glad og frisk. Men det kan være svært for de andre at forstå, hvad det så vil sige, at Jens er syg,« siger Jacob Hedegaard.

»Folk stiller jo også krav til én, når man ikke ser syg ud. Selv om folk godt ved, at jeg er syg, bliver der ikke taget nogle særlige hensyn. Men så er det bare vigtigt at mærke efter, være åben og sige fra,« tilføjer Jens Damgaard Hantsøe.

Åbenhed betyder alt

Begge kolleger er enige om, at åbenhed betyder alt i relationerne til de andre medarbejdere. Hvis man selv udstråler, at man er åben og gerne vil tale om sygdommen, har de to oplevet, at folk har nemmere ved at henvende sig med spørgsmål.

»Mit motto er, at alt er bedre end tavshed. Der er aldrig nogen, som kan sige eller spørge om noget forkert andet end at lade være med at gøre noget. Humor er især vigtigt, og faktisk kan en lidt ironisk distance til sygdommen være meget nemmere, end hvis folk er berøringsangste,« siger Jacob Hedegaard.

Reelt set ved Jens Damgaard Hantsøe ikke, om han har et halvt år eller 30 år tilbage at løbe på, så han kan ikke binde sig til for store projekter. Han kan derfor godt tage sig selv i at skæve lidt til dem, som blev ansat efter ham, der nu har en højere stilling.

»Selvfølgelig har det haft begrænsninger for min karriere, men jeg må bare tilpasse mig situationen og få det bedste ud af det,« siger han og tilføjer:

»Sådan er min situation jo, og jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg er glad for de opgaver, jeg får, og jeg bliver udfordret. Jeg kunne ærlig talt ikke ønske mig bedre vilkår.«

Hvis man kun tager på arbejde, når man er frisk og glad, bliver arbejdet noget, man ser frem til, og selv om Jens Damgaard Hantsøe ikke kan planlægge længere frem end et halvt år, har han nu alligevel været ude at købe nye jakkesæt.