Statsminister Lars Løkke Rasmussen svarede tirsdag formiddag på spørgsmål fra et stærkt kritisk pressekorps, der savnede at få svar på de mange spørgsmål til Lars Løkke, der i sidste uge har været bortrejst på ferie, mens kritikken haglede ned over ham.

Især har mange medier og politiske iagttagere undret sig over Lars Løkke Rasmussens beslutning om at aflyse et møde med en lang række udenlandske ambassadører, fordi hans teenagedatter havde forstuvet sin fod. Løkke afviste dog, at hans datter skulle være kommet galt af sted, men stod samtidig fast på sin ret til at være familiefar.

- Jeg er meget, meget bevidst om, at jeg skal være statsminister i en tid - hvor længe, bestemmer danskerne. Far skal jeg være hele mit liv, sagde Løkke, som samtidig afviste at han skulle have en tendens til at aflyse møder i tide og utide.

- Der ligger ikke en track-record af mange aflyste møder bag mig. Men jeg er meget ked af, at jeg måtte håndtere mødet med ambassadørerne på den måde, forklarede han.

Hvad der rent faktisk var sket af private problemer' i hjemmet den pågældende dag, hvor mødet skulle have fundet sted, ønskede Lars Løkke Rasmussen ikke at kommentere.

- Men jeg så min datter så sent som i morges, og hun har ikke forstuvet nogen fod, understregede han.

I det hele taget forsøgte Løkke igennem hele seancen i Statsministeriet at forklare, at ikke udelukkende er politiker, men også et følelsesladet menneske.

- Jeg er jo som jeg er. Og jeg er jo hverken amatørskuespiller eller professionel skuespiller. Jeg tror, at jeg er en person, der på mange måder bærer mine følelser uden på tøjet. Man kan godt se, om jeg har været glad eller sur. Så må danskerne vurdere det, sagde han.


12:00: Pressemødet er slut for statsminister Lars Løkke Rasmussen. Under pressemødet stod Lars Løkke fast på sin ret til at være familiefar, erkendte, at det er 'op ad bakke', og afviste pure, at datternes forstuvede fod skulle være årsagen til den omstridte aflysning af hans deltagelse i mødet med de 80 udenlandske ambassadører.

DEBAT: HVORDAN KLAREDE LØKKE PRESSEMØDET?


Hvad mener du?
Hvordan klarede Løkke pressmødet?
Skriv en mail med din mening til dit@bt.dk eller send en sms til 1231 og start med DITBT (alm. sms-takst)