Uhelbredeligt syge Jane Hoffmann er taget til Schweiz for at få aktiv dødshjælp. Hendes historie sætter på ny gang i debatten om de danske regler på området, mener Det Etiske Råd og psykolog.
Jane Hoffmann har taget en beslutning, som de færreste selv tager. Hun har selv valgt at dø. Den 53-årige mor til to er uhelbredeligt syg af nervecellesygdommen Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS) og er nu rejst til Schweiz – et af de lande, der modsat Danmark tillader aktiv dødshjælp.
På en specialklinik nær Zürich torsdag aften indtager hun efter planen den gift, der får hende til at sove stille ind. Hun har over julen sagt farvel til de fleste, skrevet lange breve til sine nærmeste og nedfældet talen til sin egen begravelse.
»Vores hjem har været lidt som Aarhus Banegård siden 13. december. Der er mange, der skal siges farvel til, og det er tårevædet hver gang. Men omvendt er det heller ikke tit, at man kan få lov at få så lang tid til at sige farvel til gamle kolleger eller venner,« fortæller Jane Hoffmanns mand, Kim Hoffmann, til BT
Han er sammen med parrets to børn taget med sin kone til Schweiz for at sige endeligt farvel.
Jane Hoffmanns historie skaber endnu engang debat om den danske lovgivning om aktiv dødshjælp.
»Jane Hoffmanns sag bringer debatten ned fra et overordnet filosofisk niveau til et helt konkret niveau. Hun har i virkeligheden været med til at vise, hvor aktuel debatten stadig er, for der er meget få, der ikke synes, det er absurd, at hun må tage til Schweiz for at afslutte det liv, hun ikke længere selv ønsker at leve,« siger cand.psych. Niels Peter Agger, der er tidligere centerleder i Kræftens Bekæmpelse og har arbejdet med døende som psykolog.
Niels Peter Agger er træt af, at aktiv dødshjælp er »kriminaliseret« i Danmark og anbefaler, at det lovliggøres.
»Men det allervigtigste er, at vi får kortlagt al fakta på området. Vi skal have lavet konkrete undersøgelser af, hvad kriminaliseringen har af betydning,« siger Niels Peter Agger.
Et flertal i Det Etiske Råd er imod en lovændring, og formand Jacob Birkler mener, at debatten ofte kommer til at handle for meget om at være for og imod aktiv dødshjælp.
»Den skal hellere handle om, hvordan vi kan hjælpe uafvendeligt døende bedst muligt – hvordan vi sikrer dem lindrende pleje, omsorg og behandling. Det er ikke for at holde dem i live, men det er for at hjælpe det liv, der er, med de muligheder, vi har,« siger han.
Jacob Birkler er bekymret for, at en lovændring kan føre problematiske konsekvenser med sig, som er set i flere af de lande, hvor aktiv dødshjælp er lovligt.
»Vi har gennem de seneste år hørt om, hvordan personer, der ikke er uafvendeligt dødende, også kan blive eutaniseret (et andet ord for at få aktiv dødshjælp, red.). Det kan eksempelvis være psykisk syge eller demente, og hvis det begyndte at skride, ville vi få et samfund, jeg ikke ville ønske at leve i,« siger han.
I maj viste en undersøgelse lavet for Palliativt Videncenter og TrygFonden, at 71 procent af danskerne mener, at aktiv dødshjælp bør være lovligt. I den forbindelse stillede Kristeligt Dagblad folketingsmedlemmerne det samme spørgsmål, og af de 102, der besvarede spørgsmålet, ønskede kun 19 procent at legalisere aktiv dødshjælp, mens 61 procent svarede nej. 20 procent havde endnu ikke taget stilling.
På den baggrund ønskede flere politikere en kortlægning af, hvor mange danskere der rejser til udlandet for at begå assisteret selvmord, og Sundhedsministeriet er netop i gang med at undersøge, om oplysningerne kan indhentes i Holland eller Schweiz.
