Tv-værten Jan Swyrtz fra 'Luksusfælden' tjener gode penge på at hjælpe danskere i økonomisk uføre.

Det begyndte da Jan Swyrtz selv sad i fogedretten og ikke anede, hvordan han skulle betale en million kroner til sine kreditorer.

Gælden stiftede han efter et forlist forsøg på at starte virksomhed i fattigfirserne.

Men så var det, han fik en lys idé: Han kunne selv hjælpe andre med at betale deres gæld.

På grund af sin gæld måtte han oprette Økonomicenteret i sin kone Helle Swyrtz’ navn. I dag er gælden for længst betalt, og Jan Swyrtz lægger ikke skjul på, at han tjener mange penge på gældsramte danskere.

- Økonomicenteret er en privat forretning og det er en god forretning. Jeg tjener godt på det, og jeg er ikke ked af at tjene mange penge på det.

Fire sager på 14 år

På TV giver han gratis råd til danskere med rod i økonomien i TV3s seersucces 'Luksusfælden'.

Men når kameraerne er slukket, tager Jan Swyrtz sig dyrt betalt for at administrere gældsramte danskeres økonomi.

Med en fuldmagt i hånden påtager han sig at betale folks regninger - dog kun hvis der er råd, når Jan Swyrtz har taget penge til sig selv og hans firma, Økonomicenteret.

Mens betalingerne til Økonomicenteret altid sker til tiden, må kreditorerne se langt efter deres penge. Og mange af de mennesker, han skulle hjælpe, forbander i dag at de nogensinde tog kontakt til ham.

Da B.T. konfronterer ham med kritikken fra hans kunder, indrømmer han straks, at mange taber penge på bekendskabet med Økonomicenteret.

- Der er nogen som hopper fra før tid og derfor mister penge på det. Men det ville de jo have gjort alligevel. Vi har haft 4 forbrugersager på 14 år. Vi samler ikke på dem og vi er ikke stolte af dem, men vi lever med dem. Alternativet er at stoppe og sige ’det vil vi ikke lægge navn til’. Men det har jeg faktisk heller ikke lyst til, for det virker for utrolig mange mennesker. Det er sådan lidt ping-pong.

Hvorfor fortæller I ikke folk, hvilke aftaler i indgår om deres økonomi?

- Folk kan bare ringe og spørge. Men vi ringer ikke til folk, hver gang vi har lavet en aftale. Hvis jeg skulle gøre det, ville jeg blive nødt til at indkræve endnu flere penge fra kunderne. Jeg er enig i, at vi har et problem i, at vi koster en bondegård. Jeg er også enig i, at vi har en dårlig kommunikation med vores kunder, men det er bare sådan vi er nødt til at have det, med mindre vi får penge et andet sted fra. Lige nu arbejder vi med Enhedslisten og SF om, at det skal være staten der betaler, så de gældsramte kun skal betale 33 pct.

Åbenlyst vanvittigt

Så du mener, altså at jeres forretningsmodel er forkert, fordi folk selv betaler for jeres hjælp?

- Ja, det er jo åbenlyst vanvittigt. Vi kunne redde mange skæbner i dette land, hvis de 20.000 der går til mig blev, i stedet blev brugt til at betale af på gælden. Det er en skandale i sig selv, at en privat mand som mig skal tjene penge på at hjælpe gældsramte.

Hvad mener du om prædikatet 'svindler' ?

- Det er jeg nødt til at tage på mig. Hvis man synes jeg er en svindler, så skal folk jo have lov til at synes det. Det hører med.

Synes du selv du er en svindler?

- Jeg kan jo ikke påtage mig at være svindler. Jeg arbejder jo netop med at hjælpe folk der er havnet i mosen. Det kan godt være, at de er utilfredse med, hvilken stige jeg bruger til at kravle ud til dem, eller mener at jeg hellere skulle have brugt en kran. Men jeg bruger de midler jeg nu engang har.