Et opslag på YouSees Facebook-side søndag, som du kan se øverst i artiklen, er gået viralt og bliver hyldet for at være genialt. Endnu bedre blev det, da YouSee svarede på en endnu mere humoristisk måde.

I opslaget, som du kan se i toppen af artiklen, skriver YouSee-kunden Jan Risgaard: 'Er der problemer med signalet på TV3+ ??. Der er en voldsom pibekoncert når jeg ser fodbold fra Parken'.

Han henviser til, at FC København søndag tabte til FC Nordsjælland på hjemmebanen, Parken, hvilket fik FCKs tilskuere til at pibe højlydt.

Opslaget har tirsdag eftermiddag modtaget over 2.700 likes,  og er blevet delt 173 gange.

Langt de fleste, blandt de knap 1.000 kommentarer, hylder Jan Risgaard, som Michael Hald:

Og Peter Esbensen:

Det allerbedste svar må dog være YouSees eget.

Som det kan ses i toppen af artiklen, svarer selskabet:

'HAHAHA - det er virkelig sjovt. DET ER DEN FORKERTE MEDARBEJDER, DER ER PÅ JOB NU!

ALLE DINE PRODUKTER ER HERMED OPSAGT MED VIRKNING FRA I DAG!  ;) Må din bagdel klø og dine arme være for korte.

Jeppe'

YouSees overraskende svar, som er skrevet med masser af smileys og humor, har modtaget knap 500 likes. Det bliver også hyldet massivt.

Blandt andet af Glen Wilhelmsen:

Jan Risgaard synes tydeligvis også, at YouSees svar var sjovt. I et svar skriver han med masser af smileys, der græder af grin:

Over for BT oplyser YouSees direktør for tv og bredbånd, Jacob Mortensen, at de er glade for, at folk har taget så godt imod YouSees humoristiske kommentar.

»Vi har en kunde, der laver sjov på vores Facebook-side, og det er medarbejderen dygtig til at aflæse. Det havde været at ramme ved siden af, hvis medarbejderen tørt og uden blik for tonen havde svaret; ’vi ser på fejlen og vender tilbage’,« siger bredbånds- og tv-direktør Jacob Mortensen fra YouSee og fortsætter:

»Det afgørende i interaktionen på sociale medier er, at svaret harmonerer med den tone, som kundens besked er sendt i. Havde kunden haft reelle problemer med sit bredbånd eller tv, havde det selvfølgelig været en anderledes seriøs tone.«

»Tonen på Facebook og sociale medier er ofte en anden, end vi kender fra traditionel kundeservice. Jeg synes i det her tilfælde, at medarbejderen formår at bruge humor helt rigtigt, og det kan vi også se, at både kunden og mange andre kvitterer for,« skriver han i en mail til BT.