Øverst ses billeder fra løbsdagen, hvor løbet blev ramt af et pludseligt uvejr
Jacques Dehnbostel var i fremragende humør, da de første regndråber ramte Fælledparken i lørdags. Han havde gennemført halvmarathonet CPH Half på en time og 18 minutter og stod nu og snakkede med nogle af de andre, der også havde været hurtige.
»Men pludselig begyndte det at styrtregne. Det kom helt uden varsel.,« forklarer 26-årige Jacques Dehnbostel, der ligesom alle andre begyndte at søge ly i god ro og orden.
Men pludselig uden varsel kom det første lyn.
»Det kom helt uventet. Der havde ikke været andre lyn,« siger Jacques Dehnbostel og fortsætter:
»Det lød som et højt kanonslag, der kom ud af det blå. Lyden kom samtidigt med et kraftigt glimt. Ligesom en blitz på et kamera. Bare større,« siger han.
Jacques Dehnbostel vendte sig i retning af lynet, som han mener, slog ned cirka 10-15 meter fra ham.
»Der kunne jeg bare se ham falde om. Han faldt nærmest som et træ, der bare vælter. Han tog ikke for sig eller noget,« siger Jacques Dehnbostel.
Der gik et langt sekund, inden han selv reagerede. Folk omkring ham var stivnet efter det enorme brag. Men så handlede han.
»Jeg løb derhen. Han lå helt i fosterstilling. Der kom damp fra hans ansigt, nakke og hals,« siger Jacques Dehnbostel.
»Jeg var overbevist om, at han var død. Da jeg så dampen stige op fra ham, så troede jeg, han var blevet helt ristet. Jeg var også nervøs ved at røre ham, da jeg frygtede, om man kunne få stød af ham. Jeg kom hurtigt i tanke om, at det nok var urealistisk, og jeg fik trukket ham væk sammen med en anden,« forklarer Jacques Dehnbostel.
»Hans øjne var helt væk. De stirrede tomt ud i luften. Jeg kunne slet ikke få kontakt med ham. Han stønnede også underligt. Nærmest som en slags zombielyd,« siger han.
Jacques Dehnbostel vidste ikke rigtigt, hvordan han skulle hjælpe den tilskadekomne mand, men i løbet af kort tid ankom en anden person, der forklarede at han var læge.
»Så var der flere inde over, som kunne hjælpe bedre end jeg. Så tænkte jeg selv, at jeg måtte væk. Det regnede og lynede stadig,« forklarer Jacques Dehnbostel.
Resten af hans dag var præget af den voldsomme oplevelse. Han kunne ikke nyde, at han havde gennemført løbet i en særdeles flot tid. Han så hele tiden billedet af den mand, som han troede var død.
»Men så hører jeg, at alle dem, som er kommet til skade, kun er lettere såret og kommer sig helt. Det var en stor lettelse og jeg var meget glad for at høre det,« siger Jacques Dehnbostel.
»Nu hvor jeg ved det, så kan jeg meget bedre tænke tilbage på dagen og nyde den,« siger han.
