Københavns Kommune satte tidligere på året en stor pose penge af til at støtte boligselskabers ønske om mere tv-overvågning på offentlig vej, men har kun fået en brugbar ansøgning.
Københavns Kommune har siden foråret været klar til at give boligselskaber i hovedstaden en økonomisk håndsrækning, hvis de vil sætte overvågningskameraer op på offentlig vej tæt ved boligområderne. Men efterspørgslen på puljen - der lyder på 650.000 kroner årligt i år og næste år - er udeblevet, skriver Berlingske.
Initiativet er indtil videre kun mundet ud i ekstra overvågning et enkelt sted, Den Grønne Trekant på Ydre Nørrebro, og kun godt en tredjedel af den kommunale pengepose er derfor blevet brugt. Men nu vil kommunen lave en ansøgningsrunde til, fortæller Lea Bryld, der er leder af Center for Sikker By.
- Vi har måske været for dårlige til at oplyse om muligheden, så det er planen, at vi vil indkalde repræsentanter for boligorganisationerne til at fortælle om det, også så de er bedre klædt på til at ansøge. Det vigtige for os er dog, at ønsket om overvågning er båret af boligorganisationernes og ikke mindst beboernes ønske, og ikke af os som kommune, siger hun til Berlingske.
I Lejerbo København, der fik bevilget penge til Den Grønne Trekant på Aldersrogade - og som i forvejen har videoovervågning i cirka halvdelen af sine boligområder - forklarer forretningsfører Steffen Boel Jørgensen, at den seneste proces var langt mere besværlig og bureaukratisk, fordi der var tale om kameraer på offentlige områder. Lejerbo har imidlertid stadig flere kameraer på ønskesedlen, både i hovedstaden og i Nordsjælland.
- Vi oplever ofte, at beboerne spørger til det, og jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har fået klager over opsætningen af TV-overvågning. Vi kører dog ikke isoleret med TV-overvågning, men med helhedsplaner for områderne, så det er en kombination af stok og gulerod, siger han.
Der er allerede mere overvågning på vej andre steder i København - om end det har været længe undervejs. Som del af af den tidligere regerings ghettoplan kunne udsatte boligområder få hjælp til at opsætte kameraer. Staten ville betale halvdelen af udgifterne, og resten skulle dækkes af kommunen. I den forbindelse blev der afsat penge til to projekter i hovedstaden: Lille Torv i Tingbjerg samt ældreboligerne Hothers Plads, der ligger klos op ad Mjølnerparken.
På grund af regeringsskiftet har det taget lidt tid at få udbetalt pengene, så først omkring påske i år kom otte-ti kameraer op i Tingbjerg, og de ventes at rulle på Hothers Plads inden årsskiftet. I Tingbjerg, der har mange års erfaringer med TV-overvågning, har de nye kameraer allerede vist deres værdi, fortæller områdeleder Flemming Stenhøj Andersen fra Tingbjerg Forum, den fælles driftsenhed for kvarterets boligselskaber.
- Der er mindre hærværk, og der har været færre situationer, der giver anledning til utryghed blandt beboerne, så man må sige, at det har virket efter hensigten. Det er mit klare indtryk, at folk er positive. Beboerne har accepteret den pragmatiske tilgang til overvågning, at når nu det virker, så er det fornuftigt. De eneste, der har kritiseret det, er dem, der kan tænkes at være målgruppen for overvågningen, siger han.
Det er dog svært at pege på en dokumenteret effekt af videoovervågning i byområder, lyder det fra lektor Peter Lauritsen, leder af Forum for Overvågningsstudier på Aarhus Universitet.
- I forhold til den type kriminalitet, der bliver begået i affekt, vil det ikke have nogen præventiv effekt, viser udenlandske studier, men man har hørt flere steder, at det har haft gode resultater i forhold til hærværk eksempelvis. Problemet er, at man hurtigt tilskriver kameraerne en meget stor effekt, men ofte bliver mange ting sat i gang samtidig, så reelt kan andre initiativer være forklaringen på effekten, siger han og henviser til boligsociale indsatser og forsøg med at flytte kriminelle familier ud af uroplagede boligområder.
