Overlæge Kåre Mølbak fra Statens Seruminstitut forventer, at vi i løbet af et par uger vil se et boom i antallet af smittede med influenza A herhjemme.

- Der er såmænd ikke så meget mystisk i det. Når man kigger ud af vinduet, kan man se, at det er efterår og så er der influenzatid, siger overlæge Kåre Mølbak fra Statens Seruminstitut.

Lige i øjeblikket ligger Danmark i en bølgedal i forhold til antal smittede. Der har været flere end de 760 danskere, der i øjeblikket kæmper med sygdommen, men Mølbak forudser en markant stigning inden for de næste uger.

- Vi kan se på tallene, at de bølger lidt op og ned. Men vi plejer at få flere tilfælde på dette tidspunkt af året, og sådan vil det også være i år, siger Kåre Mølbak.

Det er Statens Seruminstitut, der indsamler oplysninger om antal smittede herhjemme.