Der er ild i en del af taget på shoppingcentret Rødovre Centrum.

'Ild i taget på Rødovre Centrum. Station Hvidovre og Frederiksberg arbejder med slukning - vi har styr på spredningen,' skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.

»Det er ikke ret voldsomt, og der er ingen røg eller flammer derude. Vi sikrer os lige nu, at der ikke er noget, der ligger og gløder,« siger Michael Møller, der er vagthavende hos Hovedstadens Beredskab, til B.T.

Han oplyser desuden, at 15 mand er på stedet, og at det er taget på en mindre bygning på shoppingcentrets store tag, der er brudt i brand.

Klokken 9.12 oplyser Michael Møller, at beredskabet inden for 20 minutter er færdige på stedet.