Mange folkekirker landet over deler i disse dage julehjælp ud til fattige danskere. Også selv om de er muslimer eller ikke er medlemmer af Folkekirken og ikke holder jul. Det mener kirkeordfører er forkert.

I Vejen Kirke vest for Kolding har 16 ud af 19 af dem, der ansøgte om julehjælp, 'ikke-dansk klingende navne.' Og ifølge Kristelig Dagblad var hovedparten muslimer.

Det satte menighedplejen, der står for julehjælpen, i et dilemma: Må personer, som ikke er medlemmer af folkekirken, modtage julehjælp, der er tiltænkt folk, som ikke har råd til at holde jul?

Det fortæller formand for menighedsplejen, Vivi Andersen.

»Efter en diskussion i menighedsplejen endte vi med at beslutte, at vi ikke kigger på trosretningen, men på, om personen har brug for hjælp. Jesus ville ikke spørge, hvor personen var fra, før han hjalp vedkommende,« siger Vivi Andersen til BT.

Kun kristne må få hjælp

Kirkeordfører for Dansk Folkeparti, Christian Langballe, mener, at det kun er medlemmer af folkekirken, der kan modtage julehjælp.

»Jeg vil ikke diktere, hvad den enkelte kirke gør. Men hvis jeg skulle bestemme, skulle julehjælpen gå til medlemmer af folkekirken, der mangler penge til at kunne holde jul. Det er smukt, at Vejen Kirke sammenligner sig med Jesus, men de ting, han gjorde, var for at samle folk om det kristne budskab,« siger Christian Langballe.

Han mener kun, det kan retfærdiggøres, hvis man for eksempel lægger en salmebog med i julehjælpen eller på anden vis forsøger at gøre personerne til medlemmer af Folkekirken.

»Der står i de nye testamente, at man skal støtte sine brødre eller søstre. Så selv om den ansøger med færrest penge er ikke-kristen, vil jeg stadig prioritere personen, der er medlem af folkekirken.«

Så hvis man ikke betaler til kirken via et medlemskab af Folkekirken, kan man ikke få hjælp?

»Det er ikke udgangspunktet. Vi har en kristen kirke med kristne mennesker, der gerne vil hjælpe andre kristne mennesker med julehjælp,« siger Christian Langballe.

Så den danske folkekirke skal kun hjælpe dem, der betaler kirkeskat?

»Sådan kan du ikke stille det op. Det er ikke noget for noget. Det handler om, at der sidder nogle folkekirkemedlemmer rundt omkring i landet, der har svært ved at klare sig gennem julen. Og det er så udgangspunktet at hjælpe dem, og det, synes jeg, er godt. Det er ikke en social stat, der skal deles ligeligt ud. Det her er kirken,« siger Christian Langballe og pointerer, at hvis der ikke er nok medlemmer af Folkekirken, der ansøger, kan julehjælpen gå til andre formål.

Kristne søger om ramadan-hjælp

Det er ikke kun Folkekirken, der kommer ud for dilemmaet om uddeling af hjælp.

Hos Danish Muslim Aid giver de 'ramadan-kurve' ud til personer, der ikke har råd til at holde ramadan. Her oplever de, at kristne og andre, der ikke er muslimer, søger om en 'ramadan-kurv'.

»Vi er en organisation, der er baseret på islamiske værdier. Vi tager ikke hensyn til religion i vores arbejde, så vi gør det heller ikke, når vi skal dele hjælp ud. Det er kun det økonomiske, der interesserer os. Hvis du har brug for hjælp, er vi ligeglade med, hvilken tro du tilhører,« siger Kenneth Virkelyst Nielsen, projektleder hos Danish Muslim Aid.