Anders Mark Hansen blev lørdag bisat fra Lyderslev Kirke på Stevns.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den lille kirke var fyldt til bristepunktet, skriver eb.dk, hvor venner og familie viser den sidste ære til den 22-årige Anders Mark Hansen.

22-årige Anders Mark Hansen blev fundet dræbt i Fællesskoven nær Rødvig på Stevns syd for Køge 4.marts.

Det var en kondiløber, der først så Anders' bil holde i skoven med hunden Rico siddende på førersædet. På det tidspunkt havde Anders Mark Hansen været forsvundet siden fredag eftermiddag, og kondiløberen, der vidste, at Anders Mark Hansen var forsvundet, kontaktede Anders´ mor og søster.

Da de ankom til skoven, fandt de Anders død ved siden af bilen og alarmerede herefter politiet.

Det kom fredag fredag, at Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt en 33-årig mand fra lokalområdet for drabet.

Men noget kunne tyde på, at politiets beviser mod den sigtede TT ikke er overvældende. I hvert fald gik dommeren ved Retten i Roskilde ikke med til at varetægtsfængsle TT, som politiet ønskede. I stedet fik politiet 'kun' opretholdt anholdelsen i tre gange 24 timer, hvilket betyder, at Midt- og Vestsjællands Politi skal præsentere stærkere bevismateriale senest mandag kl.17, hvis ikke TT skal løslades igen.