Næsten hver tredje sognepræst siger ifølge en ny rundspørge fra Berlingske Research nej til at vie homoseksuelle, sådan som regeringen lægger op til. Ifølge en biskop fører forslaget til kirkelig splittelse. Men kirkeministeren understreger, at det er frivilligt for præster at vie bøsser og lesbiske.

Regeringens plan om homoseksuelle vielser i folkekirken bliver mødt med et nej af et stort mindretal af kirkens præster.

Det fremgår af en ny rundspørge foretaget af Berlingske Research blandt flere hundrede sognepræster i forbindelse med, at regeringen i går præsenterede et lovforslag, der skal gøre det muligt for bøsser og lesbiske at blive kirkeligt viet.

Næsten hver tredje af de 523 adspurgte præster afviser at vie homoseksuelle, mens knap syv procent af dem er i tvivl om, hvorvidt de vil gøre det.

Ifølge biskop Karsten Nissen, Viborg Stift, viser rundspørgen, hvordan lovforslaget »i den grad er med til at splitte folkekirken«.

- Der er ingen tvivl om, at det her får betydning for kirkens indre liv, siger han til Berlingske.

Karsten Nissen mener ikke, at lovforslaget er blevet diskuteret og forberedt godt nok.

- Det minder om en mærkesag, der for alt i verden skulle presses igennem. Det skaber mistillid til det politiske system og måden, kirken bliver ledet på. Det rokker ved forståelsen af, at folkekirken er et kirkesamfund, ikke en forvaltningsmyndighed, siger han.

Kirkeminister Manu Sareen (R) henviser til et andet lovforslag fremsat i går, der gør det muligt for præster at sige nej til at vie homoseksuelle.

- Der er ingen, der tvinger nogen til noget, siger han til Berlingske.

- Jeg glæder mig over, at så mange præster går ind for det, siger han med henvisning til, at 60 procent af præsterne i undersøgelsen siger ja til at vie homoseksuelle.

SKABER HOMOSEKSUELLE VIELSER SPLITTELSE I FOLKEKIRKEN? ER DET EN GOD IDÉ AT INDFØRE HOMOSEKSUELLE VIELSER? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

På samme måde afviser han, at han blander sig i folkekirkens indre anliggende, sådan som et flertal af præsterne i rundspørgen giver udtryk for.

- Hvad er indre anliggender? Jeg forholder mig til folkekirken, fordi jeg er interesseret i den, og i at ressourcerne bliver brugt bedst muligt, siger han:

- Hvis det handler om selve vielsesritualet, er det ikke mig, men biskopperne, der skal lave det. Hvis det handler om kirkelukninger, er det ikke mig, der bestemmer det, men det kirkelige samfund.

Manu Sareen henviser til, at lovforslaget om vielser af homoseksuelle faktisk ikke er fremsat af ham, men af socialminister Karen Hækkerup (S), fordi det handler om ægteskabslovgivning.

Biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen ser præsternes uenighed som »tegn på mangfoldighed i folkekirken«:

- Der er højt til loftet, siger biskoppen, der er fortaler for homovielser, »fordi evangeliet skal forkyndes for alle«:

- Jeg er sikker på, at når en præst først står over for et homoseksuelt par, der gerne vil vies, så forsvinder den akademiske diskussion og bliver til et spørgsmål om to rigtige mennesker. Det vil betyde, at færre præster vil sige nej.

Han afviser, at regeringen og Manu Sareen blander sig i kirkelige anliggender ved at indføre vielser af homoseksuelle.

- Der er ikke noget, der bliver trukket ned over hovedet på nogen, siger han.

- Vi har efterhånden diskuteret det her i mange år, og når det gælder om at få det ændret, er der altså ingen vej uden om Folketinget.

Viborg-biskop Karsten Nissen understreger, at der også blandt biskopperne er uenighed om homovielser. Selv kan han ikke sige ja til dem. Efter hans mening er de ikke i overensstemmelse med Bibelen og kristen kulturhistorie. Han mener, at regeringen overskrider den usynlige skillelinje, hvor politikerne ikke blander sig i kirkelige forhold, selv om folkekirken er en statskirke.

- Der har ikke været tilstrækkelig diskussion af den forståelse af ægteskabet, som den nye ægteskabslov lægger op til, mener han.

Formanden for Præsteforeningen, sognepræst Per Bucholdt Andreasen, noterer, at det er sikret, at præster kan sige nej til at foretage homovielser.

- Som forening er vores anliggende, at de præster, der af teologiske samvittighedsgrunde ikke kan gå ind for at vie homoseksuelle, får fritagelsesmulighed, forklarer han.

Per Bucholdt Andreasen har tidligere vurderet, at cirka 30 pct. af præsterne vil være imod at gøre homoseksuelle til ægtefolk. Derfor kommer rundspørgen fra Berlingske Research »ikke som den store overraskelse« for ham.

- Men diskussionen rejser spørgsmålet om, hvor rammerne for folkekirken går. Hvor meget skal den rumme? Det karakteristiske ved kristendommen er jo, at den ikke er en lovreligion, og derfor har den en stor rummelighed og åbenhed i sig, siger han.

Ifølge regeringen vil de første homovielser blive foretaget til sommer.

Skaber homoseksuelle vielser splittelse i folkekirken? Er det en god idé at indføre homoseksuelle vielser?

Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.