Hver fjerde dansker mellem 18-34 år har oplevet at blive kaldt noget grimt, eller få ubehagelige kommentarer på sociale medier.

‘Klamme so’, ‘Luder’, ‘Dø’, ‘Tykke’ er ord, der bliver brugt i flæng på de sociale medier. Hver fjerde mellem 18-34 år har oplevet at blive mødt af grove kommentarer eller støde på ubehageligt sprog, når de sidder foran skærmen.

Det viser en en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA, hvor 2.000 repræsentativt udvalgte danskere, har forholdt sig til den tone, der møder en på de sociale medier. 28 procent af danskerne under 35 år, har oplevet at blive mødt med groft sprog på de sociale medier. Og i alderen mellem 35-49 år er det hver sjette, der har været udsat for groft.

Pernille Rasmussen, der rådgiver fra Red Barnet, fortæller, at den hårde tone, særligt blandt de unge skyldes, at filteret for hvad man kan tillade sig at kalde andre mennesker, forsvinder når man sidder ved tasterne.

»Man føler ikke på samme måde, at man behøver at stå til ansvar, fordi man ikke kan se dem, man skriver tingene til. På en skærm kan man kan ikke se følelser eller personens ansigt«, siger hun.

For at komme det grimme sprogbrug til livs, opfordrer Jørn Guldberg, der er IDAs it-sikkerhedschef til, at man overvejer, om man ville bruge de samme ord, hvis man stod ansigt til ansigt, med den person man skriver til.

»Det er et godt spørgsmål, at stille sig selv, om man ville sige det i virkeligheden, inden man trykker send. Hvis man ikke ville sige det til en person, så kan det være en indikator for, at man træder over en grænse og forvandler sig til en internet-troll,« siger han.

Alt behøver dog ikke at være ondt ment. Sprogbrug kan nemlig være svært at afkode betydningen af. Altså kan nogle lægge noget negativt i noget, som afsenderen mener er sødt eller positivt. Ordene kan nemlig skifte betydning, alt efter hvornår og til hvem de bliver skrevet, og det kan være svært for dem der blot kigger på at afkode.

»At blive kaldt en bitch mellem venner, kan være et kompliment, men hvis det kommer fra en fremmede, er det meget ubehageligt,« forklarer Pernille Rasmussen.


24-årige Malou oplever dagligt chikane på de sociale medier

Malou Christensen, 24, fra Lolland, har igennem mange år været udsat for mobning - både på nettet og i den virkelige verden. Værst har det dog været på de sociale medier som Instagram og Facebook.

‘Dø i helvede’ eller ‘Kran’ er kommentarer, der hver dag tikker ind i indbakken på de sociale medier hos Malou Christensen, der blogger om bla. mobning. Hun er en af dem, der har været udsat for det voldsomme sprog, der kan møde én på de sociale medier. Og beskederne er ofte fra personer, som Malou Christensen slet ikke kender, eller møder i sin dagligdag.

»Det er folk, som jeg overhovedet ikke kender, og jeg har umiddelbart ingen relation til dem. Det virker som om, de bare mangler en at svine til,« siger Malou Christensen.

Igennem mange år, blev hun mobbet i skolen, men endnu værre blev det, da mobningen rykkede med ind i hjemmet, når hun sad med sin telefon. Dagligt oplever Malou Christensen at modtage ubehagelige beskeder på sin Instagram-profil og på Facebook.

»Jeg bliver først rigtig ked af det, og så bliver jeg rasende. Rasende over man ikke kan få lov til at være i fred,« siger hun.

Og ligesom tallene fra Ingeniørforeningen, IDA, beskriver, så kan Malou Christensen se, at der bliver skrevet grimmere og grimmere beskeder til hende, og mange af hendes venner.

»Tonen har bare altid været rigtig hård på nettet. Jeg har været igennem meget, så jeg kan stå imod, men jeg bliver rigtig ked af det, når folk oplever det samme som mig,« siger Malou Christensen.


Gode råd til at undgå digital mobning

  • Vær med til at skabe en god stemning online.
  • Lad være med at drille og mobbe online
  • Hvis du er ude for digtial mobning, så sig det til nogen.
  • Sig ikke noget online, som du ikke ville sige ansigt til ansigt.

Kilde: SikkerChat