Flere og flere danskere læser aldrig en bog, viser ny undersøgelse. Det kan få konsekvenser for vores sprogkultur, mener fagfolk.

På otte år er andelen af danskere, der aldrig læser en bog, steget fra 10 procent i 2004 til 18 procent i dag, viser den nye kulturvaneundersøgelse fra Kulturministeriet. De fleste angiver, at de ikke har tid eller hellere vil se fjernsyn eller film, og ikke-læserne skal i høj grad findes blandt gruppen af ældre mænd, der særligt fravælger faglitteraturen. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Ikke siden 1993 har andelen af ikke-læsere været så stor som nu. Adjunkt Rasmus Grøn, der forsker i litteratursociologi på Aalborg Universitet, mener, den faldende læselyst blandt andet skyldes, at vi lever i et stadig mere visuelt orienteret mediesamfund med fokus på deltagelse. Yderligere påpeger han, at det i dag er lige så fint at se film eller orientere sig på andre måder, hvor det tidligere havde kulturel højstatus at læse bøger.

- Og så er vores læsekultur blevet langt mere feminiseret. Det er især kvinder, der formidler litteratur i dag, ikke mindst på bibliotekerne, og der er kommet rigtig mange kvindelige forfattere. Det kunne være en af forklaringerne på, hvorfor det især er mænd, der helt holder sig fra at læse, siger Rasmus Grøn til Kristeligt Dagblad. Han vurderer, at konsekvensen kan blive endnu flere funktionelle analfabeter, hvilket er særligt problematisk i en kultur, der har et stigende fokus på at kunne kommunikere.

Klara Korsgaard, leder af Nationalt Videncenter for Læsning, vurderer, at den manglende læsning kan betyde, at vi mister noget variation i vores sprog.

- De fleste læser faktisk meget, men det er mere flygtige tekster som sms’er, magasiner og beskeder på facebook. Og det er primært ved at læse store tekster såsom romaner, vi får udvidet vores sprogbrug. Så derfor er det problematisk for hele vores sprogkultur, at så mange slet ikke læser, siger hun til Kristeligt Dagblad.