Lige siden har Mashos biologiske forældre løbet panden mod en bureaukratisk mur i kampen for blot at få lov til at høre nyt om datteren, som nu er blevet ni år gammel.
Kampen har stået på i knap et år. I april sidste 2013 besluttede forældrene, Hussen og Sinknesh Immishu, at gå til en advokat hjemme i Etiopien for at få ophævet adoptionen og genoptaget kontakten til deres datter Masho, som kun var fire år gammel, da hun i 2008 forlod landet og sine forældre.
Men foreløbig kæmper de biologiske forældre forgæves.
- Vi bliver nægtet information om hende, siger Arun Dohle, som gennem den internationale NGO organisationen ACT (Against Child Trafficking) repræsenterer de biologiske forældre.
- Det kan ikke være rigtigt, at jeg som deres repræsentant ikke kan få lov til at se hende, siger Arun Dohle videre om konstant at løbe panden mod en dansk bureaukratisk mur i sagen om Masho.
Men sådan er systemet i Danmark, forklarer Helle Mariager, som er Børn- og ungechef i Holbæk kommune, som Masho-sagen hører under.
- Juridisk set er det ikke deres barn længere, og dermed er de heller ikke part i sagen, siger hun og fortsætter:
- Men vi er opmærksomme på, at det er en type sager, som vi kan forvente flere og flere af, ganske enkelt fordi adoptionerne er foregået anderledes end forventet i adoptionslandene, siger Helle Mariager.
'Presset og lokket'
Hvor hjerteskærende Mashos sag end er, står den langt fra alene i adoptionsbilledet. For især i Etiopien opererer såkaldte ‘børnehøstere’, som lokker forældre til at bortadoptere deres børn, eller måske snarere ‘udlåne’ dem. For forældrene stilles ofte i udsigt, at de får deres børn tilbage igen.
- De vidste slet ikke, hvad bortadoption betød, fordi de blev presset og lokket. De blev lovet mange ting, som en etiopisk embedsmand tidligere har udtalt til TV-avisen om det stigende problem i landet.
For et år siden blev der da også skrevet historie, da retten i Etiopien for første gang nogensinde omstødte en adoption og dermed genforenede en ung pige - der var bortadopteret til Holland - med hendes biologiske forældre.
Men for at det samme kan lykkes for Mashos forældre, skal de kunne bevise, at Masho har været udsat for fysisk eller psykisk misbrug. Og ifølge BTs oplysninger godtages dokumentaren ‘Adoptionens pris’ ikke som bevismateriale.
Den danske lovgivning på området er ellers blevet lempet en smule. I henhold til et svar fra Ankestyrelsen til Folketingets Ombudsmand i maj sidste år, må et adopteret barn ikke afskæres fra kontakt med de biologiske forældre.
Men desværre for Masho gælder denne tolkning kun for adoptioner, der er foregået efter 2009, altså året efter Masho blev bortadopteret.
LÆS I BT I DAG HISTORIEN OM, HVORDAN DET ER GÅET MASHO.
.
