En video af den lille etiopiske pige Amy, som med tvang blev slæbt ud i en bil af pædagoger fra Næstved Kommune, kastede det første lys over skandaler i adoptionssystemet. I dag, tre år senere, forbyder de danske myndigheder Amy at besøge sin hiv-smittede, biologiske mor i Etiopien.
»Det hele har været en kæmpe misforståelse. Min mor ville aldrig have bortadopteret mig, hvis hun vidste, det ville foregå sådan her. Hun fik at vide, hun kunne kontakte mig hver anden måned,« siger Amy Steen, der på papiret i dag er 15 år. I virkeligheden er hun lige fyldt 17.
For da hun kom til Danmark i 2009, blev hun af eksperter på Rigshospitalet vurderet til at være omkring to år ældre end det, der var angivet i papirerne. Det fremgår af den nye bog ’Adoptionens slagmarker,’ der går bag om svindelen med adoptivbørn og kortlægger Amys historie.
De seneste år har været turbulente for pigen med de etiopiske rødder. I stedet for et trygt børneliv har Amys hverdag været fyldt med opbrud, afsavn og vrede. Først afskeden med den biologiske mor. Siden et voldsomt brud med adoptivfamilien og dernæst i familiepleje. Det, der skulle have været en lykkelig historie for Amy, blev i stedet en årelang kamp, der ikke er slut endnu.
Amy blev sammen med sin yngre søster adopteret af et par fra Næstved. Men hendes sene alder gjorde, at hun aldrig faldt til hos sine nye forældre. Skænderierne eskalerede, og til sidst kunne parret ikke længere rumme Amy. Hun blev frivilligt anbragt hos en plejefamilie.
Her har Amy boet lige siden – på nær de knap fire måneder, der fulgte efter kommunens voldsomme tvangsfjernelse.
Nu sidder hun og fortæller sin historie i den samme grønstribede sofa, som hun for tre år siden desperat klamrede sig til, da en bredskuldret mandlig pædagog fra Næstved Kommune tog hende om livet og løftede hende.
Amy skreg. Hylede. Sparkede igen. En anden pædagog tog fat om hendes ben. De slæbte hende. Tabte hende på gulvet. Op igen. Videre gennem huset.
»Slip mig,« råbte hun og forsøgte at gribe fat i alt. Hånden fik fat i trøjen på plejebroderen, der optog hele optrinnet på video.
Da videoen fandt vej til medierne, rejste en bølge af kritik sig mod kommunen. Amy blev anbragt i et sommerhus, mandsopdækket af pædagoger dag og nat. Derefter på et opholdssted i Holbæk, før hun efter eget ønske fik lov at vende tilbage til plejefamilien her på et landsted uden for Næstved. Udover plejefamilien bor her et andet plejebarn samt syv heste, to katte og hunden Rufus. Hun går i 9. klasse og synger og danser i fritiden.
Men hendes tanker flyver over 5.000 kilometer sydpå til det østafrikanske land Etiopien, hvor hendes biologiske mor, morfar og storesøster bor. På Amys værelse er en væg plastret til med fotos fra livet før Danmark.Hun drømmer om at besøge sin biologiske familie.
Glæder sig til at blive 18
Men eftersom Amy er anbragt uden for hjemmet, hos plejefamilien, er det kommunen, der skal give tilladelse til, at Amy kan rejse til Etiopien. Efter adskillige slagsmål frem og tilbage nægter kommunen stadig. Først når hun som 18-årig bliver myndig, kan hun selv bestemme at rejse.
»De fleste unge mennesker glæder sig til at blive 18 år, så de kan feste og hygge sig. Jeg glæder mig bare til, at jeg endelig kan bestemme over mit eget liv. Det første, jeg vil gøre, er at tage ned til min mor. Det bliver på selve dagen,« siger Amy. Men hun frygter, at moderen, der er hiv-smittet, går bort inden.
»Jeg er bange for at miste hende. Og det er også derfor, jeg ikke kan vente to og et halvt år med at se hende igen. Kommunen siger, de godt forstår mig. Og det er det, der gør mig allermest vred. For hvorfor må jeg så ikke se hende? Men det tillader de ikke.«
Argumentet fra kommunen er ifølge sagsakter – som BT har fået indsigt i – blandt andet en verserende retssag i Etiopien. Amys biologiske mor er gået rettens vej for at få adoptionen ophævet.
»Hvis det virkelig er på grund af den retssag, så har min mor også sagt, at den kan stoppes på nul komma fem,« siger Amy.
»Både min mor og jeg ønsker, at jeg bliver i Danmark. Jeg har ret til at se min mor. Det overholder de ikke,« siger Amy og knuger hænderne om en sort kop.
Magtesløsheden bliver til vrede, der hober sig op i hende, til det hele til sidst eksploderer, fortæller hun.
»Så bryder jeg sammen. Jeg ryger ned i et sort hul, hvor jeg ikke spiser eller drikker noget. Det sker ikke så tit. Men når det sker, så er det voldsomt. Sidst gad jeg ikke snakke med nogen. Og når jeg hørte stemmer, eller hvis jeg så lys, brød jeg sammen,« siger Amy, der oprindeligt hed Tigist. På etiopisk betyder navnet ’tålmodighed.’
Hverken Amys adoptivfar, Næstved Kommune eller Ankestyrelsen, der har behandlet Amys sag, ønsker at udtale sig til BT i forbindelse med denne artikel.
