Forskerne fra Københavns Universitet er ikke i tvivl: Der er ikke eksempler på hverken flere eller færre eksempler på hundebid og -overfald efter, at en række hunderacer er blevet forbudt i Danmark. Det er kommet frem på en høring om hundeloven på Christiansborg onsdag.
Forskerne har undersøgt både skadestuestatistikker, forsikringsanmeldelser og medieanalyser.
Iben Meyer fra Københavns Universitet konkluderer, at forskerne ikke kan se, at forbud mod bestemte racer har haft anden effekt end, at den har haft en effekt på befolkningens bekymringer.
Dyrlæge Pernille Hansen bliver brugt af politiet til at vurdere hundes adfærd. Hun konkluderer også, at der generelt ikke er nogen hunderacer, der er mere aggressive end andre. Der er for det første store individuelle forskelle inden for hver enkelt race og for det andet handler det om, hvordan ejeren har styr på sin hund.
Men Hundelovens liste over forbudte racer blev også indført, fordi der var udbredt frustration over en række skrækscenarier, hvor særligt muskelhunde havde overfaldet sagesløse mennesker og andre dyr.
Derfor spurgte Enhedslistens Per Clausen under høringen også forskerne, hvad man ved om, hvorfor folk synes, det er en god ide med forbud mod bestemte racer.
Det havde forskerne dog ikke et nærmere bud på.
SF har foreslået, at der indføres et krav om hundekørekort til hundeejere. Men problemet er, at det vil være svært at administrere og samtidig er det langt fra alle, der har behov for det.
Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance havde et meget konkret spørgsmål til forskerne:
- Er vi ikke nødt til at konkludere, at det handler om ejeren og ikke hundene?
Hertil svarede dyrlæge Pernille Hansen:
- Det vil i hvert fald altid være ejerens ansvar, men der er også tilfælde, hvor hunden er problemet, selvom ejeren gør alt det rigtige.
