Optog optrin for at hænge Hans Pilgaard ud - nu mødes han i stedet med opbakning fra alle sider

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det var en voldsom overreaktion, da tv-værten Hans Pilgaard greb ind, overfor to kvinder som i kådhed råbte ad en hjemløs.

BT har offentliggjort en video af sammenstødet mellem de to kvinder og Hans Pilgaard og hans kæreste. Efterfølgende har mange bakket op om Hans Pilgaards temmelig voldsomme reaktion overfor kvinderne, hvor den ene blandt andet blev kaldt for en arrogant kælling.

Hans Pilgaard har efterfølgende udtalt, at han står ved de hårde ord til kvinderne. Dermed er han ikke et hak bedre end de to kvinder, mener den 20-årige studerende, som optog videoen.

Pilgaard overvældet over opbakning: Jeg står ved hvert ord

- Det er ikke fair at vække en hjemløs, men det er heller ikke fair at råbe kælling af en der gør det. Så er man ikke en skid bedre selv, siger hun. Derfor var det faktisk Hans Pilgaard og kæresten Jobbe, som burde sættes på plads, mener den 20-årige.

- Han overreagerede fuldstændig. De to kvinder havde en god fredag aften, men gjorde ikke andet end at sige lidt højrøstet til den hjemløse, at han ikke skulle sove ved elevatoren i metroen, fortæller den 20-årige studerende om episoden, som gik forud for det voldsomme skænderi.

Kender du pigerne på videoen eller var du selv til stede? Har du oplevet noget lignende? Så hører vi gerne fra dig på tip@bt.dk.Hun forklarer samtidig, at den hjemløse slet ikke forstod dansk, og derfor gik hele diskussionen hen over hovedet på ham, da han ufrivilligt blev centrum i diskussionen. Han ønskede tydeligvis ikke al den opmærksomhed omkring sin person. De to kvinder forsøgte også at få ham til at forklare Hans Pilgaard, at de ikke havde gjort ham noget.

- Men Hans Pilgaard hørte slet ikke efter. Han ignorerede det fuldstændigt. Det virkede ikke som en sag han ville kæmpe for. Han virkede, som om han havde det ret sjovt faktisk, forklarer øjenvidnet.

Dramatisk optrin fanget på video: Unge kvinder hånede hjemløs - men så greb Hans Pilgaard indDa kvinderne forsøger at forlade stedet, griber Hans Pilgaard fat i den ene og truer med at ringe til politiet. 

- Han hører slet ikke på pigernes forklaring. Da jeg filmede det, var det ikke for at bakke op om Hans Pilgaard. Tværtimod, for jeg synes, det var en unfair behandling de to piger fik. Der var ikke noget at anmelde til politiet, siger den københavnske studerende, som overværede optrinnet.

BT her efterfølgende talt med Hans Pilgaard, som tager kritikken med ophøjet ro.

- Vidnet må gerne synes, jeg overreagerer. Hun har jo lov til at have sin mening. Men skal ikke kalde kvinder for arrogante kællinger, men det var det hende her,  siger han, og afslører, at han gerne havde været foruden al den offentlige virak sagen har ført med sig. Omvendt håber han, debatten kan føre noget godt med sig.

- Hvis det her kan være med til, at vi får en diskussion om, hvordan vi behandler vores udsatte og de svageste i vores samfund, så er det det hele værd, slår Hans Pilgaard fast. Mange har da også bakket op om tv-værtens reaktion på de to kvinders opførsel.

- Jeg er virkelig benovet og målløs over hvor mange der har reageret. Det er jo HELT vildt. Jeg kommer ikke til at kunne svare alle. Der er næsten kommet 4000 kommentarer på den Facebookopdatering jeg lagde op i morges, fortæller Hans Pilgaard. 

Hvordan synes du situationen bliver tacklet? Har du oplevet noget lignende? Deltag i debatten på Facebook