Da Hugo kom til verden på Hvidovre Hospital den 30. maj, blev det en endnu større omvæltning for Jamel Sundoo og Anna Mezin end for andre nybagte forældre.

Det viste sig nemlig, at Hugo havde Downs syndrom, selvom ingen af de scanninger, parret havde fået under graviditeten havde antydet, at der skulle være noget unormalt.

Allerede kort efter fødslen bemærkede Anna Mezin, at Hugo var anderledes. Hun fik mistanke om Downs syndrom, og det blev 10 dage senere bekræftet efter resultatet af en blodprøve. I starten var de nybagte forældre lidt forvirrede, men hurtigt vandt deres kærlighed til Hugo over alle bekymringerne.

(Foto: Jamel Sundoo)
(Foto: Jamel Sundoo)
Vis mere

»Vi har jo alle sammen nogle forestillinger om fremtiden for vores børn. De skal gå på universitetet, eller hvad ved jeg. De forventninger bliver nødvendigvis nogle andre, når du får et barn med Downs eller andre handicap,« fortæller Anna Mezin.

»Jeg er blevet meget bevidst om, at jeg jo ikke sætter et barn i verden for, at han skal gøre mig lykkelig på mine forventninger. Jeg skal jo tage udgangspunkt i hans egne forventninger til sit eget liv. Det er jo det, der gør ham lykkelig, og derfor er det også det, der skal gøre mig lykkelig,« fortsætter hun.

(Foto: Jamel Sundoo)
(Foto: Jamel Sundoo)
Vis mere

Til gengæld er de nybagte forældre allerede stødt på omverdenens opfattelse af, hvordan det må være at få et handicappet barn.

»Der har allerede været reaktioner fra folk, når vi fortæller at Hugo har Downs syndrom. Det er lige før folk kondolerer. 'Det er vi kede af at høre,' har nogen sagt. Folk opfører sig jo næsten som om, vi har fået et dødfødt barn. Men det har vi altså ikke. Han har bare Downs syndrom. Så vi fortæller folk, at de ikke skal være så kede af det. For det er vi ikke,« siger hun.

Læs også:

Mange er blevet overraskede over, hvor glade og lykkelige 23-årige Jamel Sundoo og 33-årige Anna Mezin er, selvom Hugo blev født med Downs syndrom.

»Flere har fortalt os, at de ville få en stor krise, hvis det var dem, der havde fået en søn med Downs, og at vi klarer det rigtig flot. Det bliver jeg faktisk lidt stødt over. For hvad er der at få krise over? Han er jo superdejlig,« siger Anna Mezin.

Jamel Sundoo og Anna Mezin med Hugo. (Foto: Jamel Sundoo)
Jamel Sundoo og Anna Mezin med Hugo. (Foto: Jamel Sundoo)
Vis mere

De nybagte forældre vil ikke bytte Hugo for noget andet i hele verden, som de begge udtrykker det. De er fast besluttede på at give ham en opvækst fuld af kærlighed. De vil inden længe hylde ham med en stor fest for familie og venner og har også oprettet Instagram-kontoen 'downwithhugo', hvor man følge med i Hugos liv.

»Af og til kigger af og til på hinanden og spørger os selv, om vi ikke burde være mere berørte af det her, end vi er,« siger Anna Mezin og griner.