Det farvede klippekort til den offentlige transport i hovedstadsområdet går ind i sit sidste år. Fra 1. juli 2013 ophører salget af alle papklippekort i hovedstadsområdet. Det samme gælder 24-timers-billetten og City Pass, som fremover kun kan fås som kontant- eller mobilbillet.

I stedet skal kunderne i hovedstaden kaste sig over Rejsekortet, som kan bruges i alle busser, tog og Metro i hele hovedstadsområdet, på resten af Sjælland, Lolland, Falster og Møn og i alle DSB- og Arriva-tog i hele Danmark.

De gamle klippekort kan bruges indtil sommeren 2014, og efterfølgende kan man få penge tilbage for sine ubrugte klip helt frem til 2016.

BNB