Kommunerne i hovedstadsområdet er i mangel af billige boliger tvunget til at sende flygtninge i integrationsforløb på hotel. Men det er hverken godt for de kommunale kasser eller flygtningenes integration, erkender kommunerne.

800.000 kroner. Så mange penge regner Hillerød Kommune med at skulle bruge alene i denne måned på at leje hotelværelser til 38 flygtninge, der har fået opholdstilladelse og derfor er kommet i integrationsforløb i den nordsjællandske kommune. Det skriver Berlingske.

Kommunen er nødt til at betale de mange penge til blandt andet Hotel Hillerød, fordi den har mere end svært ved at finde såvel midlertidige som permanente boliger til de i alt 62 flygtninge, som den har modtaget i år.

Hillerød er langt fra den eneste kommune i hovedstadsområdet, der er tvunget til at leje værelser på hoteller eller vandrehjem for at huse nogle af de mange flygtninge fra ikke mindst Syrien, der i år er kommet til Danmark og er blevet bevilliget asyl.

Når flygtningene får asyl, bliver de fordelt rundt omkring i kommunerne, der skal tilbyde dem integrationsforløb på typisk tre år.

Således bor 17 af de 31 såkaldte kommunekvoteflygtninge i Hørsholm Kommune i dag på hotel eller vandrehjem.

I Helsingør Kommune bor 27 flygtninge ud af indtil videre 63 i år lige nu på hotel, og den samlede hotelregning for flygtninge i Helsingør i 2014 bliver omkring en halv million kroner. Ifølge borgmester Benedikte Kiær (K) er det ikke muligt at placere flere af kommunens egne flygtninge på hoteller i Helsingør, da »mange af de steder, hvor vi kunne sende dem på hotel, er booket op med flygtninge fra andre kommuner«.

Hillerøds borgmester, Dorte Meldgaard (K), beklager, at det er nødvendigt at sende flygtninge på hotel til en pris på 800.000 kroner i december. Det er hverken godt for kommunens økonomi eller flygtningenes integration, understreger hun.

»Vi skal anvise dem boliger, når de kommer hertil, men vi mangler billige boliger, og derfor er vi nødt til at benytte os af hoteller. Vi arbejder alt, hvad vi kan, på at finde andre og mere permanente løsninger,« siger hun:

»Det er klart, at det ikke holder, at vi skal bruge så mange penge på hoteller. Men det er heller ikke optimalt for flygtningene at bo på hotel. Det er jo sådan et sted, man bor, når man er på ferie. Det er ikke et sted, hvor man bor, hvis man skal ud i samfundet, integreres og have job eller uddannelse. Skal integrationen lykkes, skal man ud i samfundet, og vi vil gerne sikre, at flygtningene får en god start på livet her i Hillerød.«

Dorte Meldgaard tilføjer, at behovet for boliger til flygtninge belaster kommunens i forvejen pressede boligsociale liste, hvor blandt andet socialt udsatte borgere i Hillerød kan blive skrevet op til billige, almennyttige lejeboliger.

På samme måde risikerer de ekstra boligudgifter at presse kommunens økonomi yderligere, tilføjer borgmesteren i Hillerød.

»I det øjeblik, at udgifterne bliver nogle andre, end der er budgetteret med, så betyder det som udgangspunkt også, at der er mindre at bruge på andre opgaver,« siger hun og oplyser, at Hillerød fra januar til september i år gennemsnitligt har brugt 325.000 kroner om måneden på hotel- eller vandrehjemsophold til flygtninge.

I Frederikssund Kommune er boligsituationen den samme. Men, forklarer borgmester John Schmidt Andersen (V), i Frederikssund bor flygtningene på kro.

»Det kan da godt være, at det er dejligt i en periode – der bliver serveret mad og den slags – men i forhold til integrationen holder det jo ikke i længden,« lyder det fra borgmesteren.

I dag er 11 flygtninge i Frederikssund på kroophold. Det koster 15.000 kroner om måneden per person. De 2.000 kroner betaler flygtningene dog selv. Frederikssund Kommune har indtil videre modtaget 61 flygtninge i år og kan sagtens ende på 70 i 2014. Akkurat som i Hillerød er den boligsociale liste i Frederikssund under rekordstort pres.

»Vi udnytter listen fuldt ud. Det almennyttige boligområde er presset. Vi leder efter alt, hvad vi kan bruge, men vi vil altså ikke sende flygtninge ud i noget, vi ikke selv vil bo i,« siger John Schmidt Andersen.

Samme melding kommer fra Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K).

»Vi har ingen tomme boliger, så det er akutlisten, der må stå for skud, og den har aldrig været så lang som nu. Det er på grund af flygtningene,« siger han.

I Helsingør bor de 63 flygtninge ud over på hoteller enten permanent i egen bolig eller i såkaldte husvildeboliger. Kommunen forventer at modtage yderligere 11 flygtninge i år. Det er endnu uklart, hvordan de skal bo. Men ifølge borgmester Benedikte Kiær er kommunen »i fuld gang med at lave aftaler med vandrehjem og den slags«.

»Vi har ikke bare velegnede boliger stående ledige rundt omkring i kommunen, og da slet ikke forhold til det aktuelle behov,« siger hun:

»Men det holder ikke med et hotelværelse. Man skal have en bolig, så man kan etablere sig og komme i gang i samfundet.«

Kommunerne får statstilskud til flygtningene, men de dækker langt fra deres udgifter. Helsingørs borgmester efterlyser, at 250 ekstra millioner kroner på næste års finanslov til flygtningeindsatsen i kommunerne bliver fordelt per flygtning. Altså at kommunerne får penge, alt efter hvor mange flygtninge de har og ikke efter, hvor mange boliger de for eksempel har formået at skaffe til de nye borgere.

»Det er det mest retfærdige, og vi griber opgaven an på forskellig vis,« forklarer hun.

I en kommune som Egedal bor fire ud af de indtil videre 62 kommunekvoteflygtninge i år lige nu på hotel. Men kun i et par uger, understreger borgmester Willy Eliasen (V) og kalder det »ikke optimalt«, at de fire flygtninge bor på et hotel i Ballerup. Kommunen arbejder på at leje og opstille boligpavilloner til flere af flygtningene. De er måske allerede klar til brug i januar.

I Tårnby Kommune bor 13 flygtninge lige nu i campinghytter, og kommunen forventer at have otte til ni boende på hotel med udgangen af denne måned. Fra såvel Rudersdal Kommune som Gribskov Kommune lyder det, at de ikke lejer værelser på blandt andet hoteller til deres flygtninge. Gribskov har dog i en kortere periode tidligere i år indlogeret flygtninge på konferencecentre, fortæller borgmester Kim Valentin (V).

Integrationsminister Manu Sareen (R) er enig med borgmestrene i, at »det på ingen måde er hensigtsmæssigt med hotel«.

Det kan, som han siger, »være en nødløsning i en kort periode«, men flygtningene »skal være ude i lokalsamfundet, ikke på hotel«.

Han er dog ikke enig med Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, i, at de 250 millioner kroner bør fordeles alt efter, hvor mange flygtninge de enkelte kommuner huser.

»Man kan sagtens have en kommune lidt langt væk fra det hele, som skal starte fra bunden med integrationsopgaven, og for sådan en kommune vil der måske være flere udgifter forbundet med at komme i gang end for andre kommuner,« siger han og tilføjer, at regeringen og Kommunernes Landsforening i øjeblikket er i gang med at finde ud, hvordan pengene skal fordeles og anvendes.