Folk med hovedskader har langt større risiko for at begå selvmord, viser dansk forskning.
København. Jo mere alvorlig en hjernerystelse eller hovedskade er, jo større er risikoen for at dø af selvmord. Selv en mindre hjernerystelse øger risikoen.
Det viser forskning fra Psykiatrisk Center København, der netop er offentliggjort i et af de mest velansete videnskabelige tidsskrifter, Journal of the American Medical Association. Det skriver Politiken.
Sammenhængen er entydig, fortæller læge, forskningsleder og seniorforfatter Michael Eriksen Benros.
- Det overraskende er, at sammenhængen mellem hovedskader og selvmord er så entydig, selv når vi har taget højde for andre vigtige faktorer, der kan påvirke resultatet, siger han til avisen.
Overordnet viser studiet, at en person med en hospitalskrævende hovedskade næsten dobbelt så ofte begår selvmord i forhold til personer uden hovedskader.
Det interessante ved studiet er dog, at forskerne kan påvise risikoen alt efter hovedskadens alvor.
Ved svære hovedtraumer, hvor læger kan påvise egentlig hjerneskade efter skanning, er risiko for selvmord størst og forøget 2,38 gange.
Altså begår 2,38 med svære hovedskader selvmord for hver gang en enkelt dansker uden hovedskade begår selvmord. Ved kraniebrud er risikoen fordoblet, men selv ved milde hjernerystelser ses en øget risiko på 81 procent.
Studiet dokumenterer, at risikoen for selvmord er størst og forøget med mere end tre gange i de første seks måneder efter hovedskaden, men dog forøget hele livet igennem.
Resultatet kan hænge sammen med, at man ofte kan have langvarige problemer efter en hovedskade.
Det fortæller hovedforfatter til forskningen Trine Madsen, post. doc. ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse ved Psykiatrisk Center i København.
Hun peger på fysiske problemer som hovedpine, nakkesmerter og svimmelhed. Men der er også mange, der lider af hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær.
Desuden viser tidligere studier, at folk, der har været på hospitalet med hovedtraumer, også har højere risiko for at udvikle psykiske sygdomme.
- Alle de her ting kan lede til en funktionsnedsættelse i det daglige liv og i forhold til ens sociale og professionelle liv.
- På den måde kan det lige pludselig blive svært at leve, siger hun til Ritzau.
/ritzau/
