Ruth Bonde har fået sløret sit syn og kan ikke køre bil efter et hjemmerøveri, hvor hun blev slået ned, bagbundet og truet.
Udenfor skinner solen på træerne og markerne, men i den gamle købmandsgård i Skellebjerg har familien Bonde forskanset sig i et lille værelse uden vinduer.
74-årige Ruth Bonde bor i det store hus sammen med sin kræftsyge mand og deres 48-årige psykisk sårbare datter, Rikke Bonde. Både mand og datter er dybt afhængige af Ruth Bonde.
Normalt sover de i forskellige værelser, men efter to hjemmerøvere sendte mor og datter på hospitalet, sover hele familien sammen i det, der engang var butikslokalet.
»Jeg tør ikke være på mit værelse. Jeg bliver bange, når det bliver mørkt. Jeg bliver bange, når der kører en bil forbi. Jeg bliver bange, når jeg hører noget udenfor,« fortæller Ruth Bonde.
Hun har store tunge solbriller på, som dækker over et blåt øje, hun fik, da den ene hjemmerøver slog hende.
»Mit syn er sløret. Jeg kan dårligt læse, og jeg tør ikke køre bil. Lægerne har sagt, at synet bliver normalt om nogle uger, så det håber jeg på,« fortæller Ruth Bonde.
Den Spar-købmand, de engang drev sammen, men måtte lukke for seks år siden, danner rammen om deres hjem, og selvom de gamle butiksvinduer er muret til, bærer værelset stadig præg af at have været en købmandsbutik. Mellem sengene står salgsstandere med cd’er og dvd’er, der for længst er gået ud af produktion, og i entréen står et stort fryseskab med frostvarer.
’Jeg dør dig’
Rikke Bonde sidder i en stol indhyllet i et tæppe. Hun led i forvejen af angst, og efter overfaldet har hun fået det så dårligt, at hun er blevet ordineret både sovemedicin og beroligende piller. 19. juli vågnede hun klokken fem om morgenen ved, at hun ikke kunne få vejret.
»Der lå en mand oven på mig og holdt mig for næse og mund, så jeg ikke kunne få luft. Han pressede sit knæ ned i brystet på mig, mens han råbte: ’Jeg dør dig, jeg dør dig’. Jeg sagde til ham, at jeg ikke ville dø. Han sagde så, at han ikke ville slå mig ihjel, men at han bare ville have penge,« fortæller Rikke Bonde.
Røveren krævede at få nøglen til familiens gamle pengeskab, men den vidste Rikke Bonde ikke, hvor var. Derfor måtte hun tilkalde sin mor. Den en røver hev i Ruth, så hun væltede ned på gulvet, og gav hende et ordentligt slag.
Han tog et lagen og rev i strimler og brugte det til at binde de to kvinder på hænder og fødder. Da røveren også ville binde Ruth Bondes fødder, protesterede hun.
»Jeg sagde, at begge mine ben havde været brækket, og jeg spurgte, om han ikke havde prøve at brække noget. Han svarede, at han engang havde brækket skulderen og ryggen, men så sagde den anden røver, at jeg skulle holde kæft. Ellers ville han skære i min datter.«
Rygter om penge
Røverne var bevæbnede med knive, som de brugte til at true både Ruth og Rikke Bonde. Ruths mand var på det tidspunkt indlagt efter en kræftoperation og var derfor ikke hjemme.
»Jeg var bange for, at de ville slå mig ihjel, og jeg begyndte at tænke på, hvordan min mand og datter skulle kunne klare sig uden mig,« siger Ruth Bonde.
Røverne stjal 60.000 kroner i kontanter fra pengeskabet, en mobiltelefon samt nogle værdiløse smykker og en stol af teaktræ. De skar ledningen til fastnettelefonen over og forsvandt ud gennem havedøren.
Hvorfor røverne valgte netop deres hus, er uvist, men Rikke Bonde har en teori:
»Jeg har hørt, at der har gået rygter om, at vi havde mange penge. Men det er noget sludder,« siger hun.
Det lykkedes Ruth Bonde at vriste sig fri, og hun fik ringet til alarmcentralen, der sendte både politi og ambulance.
Købmandsgården var forsynet med alarmer og gitre for alle vinduer i stueetagen, men røverne fandt vej ind ved at tage en stige fra carporten og klatre op til et loftvindue.
De to hjemmerøvere er stadig ikke pågrebet, og Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi ser meget alvorligt på sagen.
»Det er ualmindeligt groft at blive opsøgt og udsat for vold i sit eget hjem på den måde, og det er noget, vi ser på med stor alvor. Vi har en ret stor efterforskning i gang, som jeg ikke kan gå i detaljer med,« siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen.
Røverne talte gebrokkent dansk med arabisk accent, de er cirka midt i tyverne og var iført mørkt tøj. Efter hjemmerøveriet vil Ruth Bonde nu sikre sit hus med yderligere tiltag.
Hjemmerøvere går efter ældre
Hvert fjerde hjemmerøveri bliver begået mod personer over 65 år
Af: Jesper Vestergaard Larsen | jvl@bt.dk
Ældre og svage borgere er i søgelyset, når hjemmerøvere udvælger deres ofre. Det viser undersøgelser fra Det Kriminalpræventive Råd.
»Hvert fjerde hjemmerøveri bliver begået mod personer over 65,« siger Charlotte Ruge, der er kommunikationsmedarbejder i Det Kriminalpræventive Råd.
Ifølge tal fra Rigspolitiet bliver der hvert år begået cirka 200 hjemmerøverier. I 2016 blev der anmeldt 185 hjemmerøverier på landsplan, og 2017 tegner sig ikke anderledes. I første kvartal blev der anmeldt 48 hjemmerøverier, hvilket svarer til niveauet i 2016.
Rigspolitiets tal viser, at hjemmerøverierne begås over hele landet, og at det ikke kun er et hovedstadsfænomen. Sydsjælland og Lolland Falster er særligt hårdt ramt med hele otte anmeldelser om hjemmerøveri alene i første kvartal af 2017.
Koldt vand i blodet
Tanken om, at der står en røver i stuen, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste. Undersøgelser har vist, at hjemmerøveri er en af de typer forbrydelser, som vi frygter mest. Men der er god grund til at slå koldt vandt i blodet.
»Det er klart, at folk er bange, for det er bestemt ubehageligt og grænseoverskridende at blive udsat for hjemmerøveri. Men når vi ser på tallene, står frygten ikke mål med risikoen. Sandsynligheden for at blive udsat for hjemmerøveri er meget lille,« siger Charlotte Ruge.
Tallene omfatter også hjemmerøverier begået af kriminelle mod andre kriminelle samt sager, hvor indbrud udvikler sig til hjemmerøveri, fordi offeret er hjemme. Kun i hver anden sag om hjemmerøveri har gerningsmanden våben med.
