Der er stigende problemer med udenlandske hjemløse i København, hvor mellem 200 og 300 især udenlandske hjemløse overnatter i byens parker. Borgerne er utrygge og klager over efterladenskaber.
De kommer ofte hertil med håbet om et nyt liv og en fremtid med et godt betalt job, men ender i stedet med at måtte overnatte i parker og se drømmen om et bedre liv, end det de forlod i Østeuropa eller Vestafrika, skudt i sænk.
Gennem en årrække er der sket en jævn stigning i antallet af udenlandske hjemløse, som overnatter i blandt andet Ørstedsparken og områder som Amager Fælled og Dronning Louises Bro i København. Det anslås, at der i dag er mellem 200 og 300, som hver eneste nat sover under åben himmel, og det fører jævnligt til klager fra københavnske borgere, der er generet af de hjemløses efterladenskaber i form af mad, afføring og tøj.
Sådan lyder det i en ny redegørelse fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune forud for et møde i denne uge, hvor politikerne på rådhuset skal diskutere, hvad man skal stille op med det, de beskriver som en stor udfordring for byen. Det skriver Berlingske.
På trods af politiets øgede fokus på de udenlandske hjemløse og frivillige organisationers arbejde har problemet nu vokset sig så stort, at socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (S) siger, at man ikke kan løfte udfordringen.
»Det skaber øgede mængder affald og utryghed blandt nogle borgere. Samtidig er det for rigtig mange af de hjemløse starten på et liv, hvor de er marginaliserede, fordi vejen til et arbejde i Danmark er næsten umulig for en stor del af dem, og deres fremtid her er perspektivløs. Vi har på nuværende tidspunkt ikke værktøjerne til at løfte udfordringen,« siger socialborgmesteren til Berlingske.
Det stigende antal hjemløse skyldes især arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU, lyder det i redegørelsen, og er hovedsagelig kommet i takt med EUs udvidelser mod øst i 2004 og 2007, »hvilket især har betydet en tilstrømning fra især de østeuropæiske EU-lande«.
Det billede nikker Preben Brandt genkendende til. Han er bestyrelsesformand og grundlægger af hjemløseorganisationen Projekt Udenfor, der laver gadeplansarbejde, som er målrettet hjemløse.
Der er ifølge ham flere grupper af udenlandske hjemløse: Dem, som målrettet kommer for at tigge, klarer sig fint og tager hjem igen. En gruppe, som har psykiske problemer eller er ude i et misbrug. Og endeligt en stor gruppe, som ihærdigt prøver at finde et job, men som ikke ved, hvordan de skal gribe det an og ikke kender systemet. Sidstnævnte gruppe er tidligere vurderet til at udgøre 80 procent af de udenlandske hjemløse.
»Det er et bredt spekter af mennesker, så der er ikke nogle enkle løsninger. Man kender til problemet i hele Europa, fordi det er Europas fattige, der bevæger sig rundt. Det er blevet billigere og nemmere at rejse rundt, når man først er inde i Europa, og så forsøger man at finde nye muligheder,« siger Preben Brandt.
Tidligere på sommeren meddelte Københavns Politi, at man hen over sommeren opruster og målretter indsatsen mod de udenlandske hjemløse i samarbejde med kommunen, fordi det især er et »sæsonfænomen« grundet temperaturerne. Indsatsen består i, at politiet, når man får informationer fra utrygge borgere om eksempelvis hjemløse, der har slået lejr i nabolaget eller i en park, rykker ud for at fjerne eventuelle lejre, give advarsler og bøder og tjekke personernes opholdstilladelse. Og for nylig udtrykte Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), ifølge DR, at man ikke ønsker at gøre Danmark til et hotel for udenlandske hjemløse, og at der fortsat skal være et forbud mod tiggeri og mod at sove i parker.
Ifølge Preben Brandt kommer man ikke langt med at stresse de hjemløse på den måde.
»Det kommer der ikke andet ud af end en form for umenneskelighed. Vi skal i stedet sikre, at der er ordentlige omsorgsforanstaltninger. Politiet skal selvfølgelig gøre deres arbejde for at fange dem, som laver kriminalitet som bedrageri, vold, tyveri og så videre,« siger han.
I Københavns Kommune har man længe ønsket at løse problemet ved hjælp af et såkaldt transitrum, som er et opholdssted, hvor de hjemløse kan overnatte, få lægehjælp og mad. Desuden skal der udføres et motiveringsarbejde, der skal hjælpe og motivere migranter til at vende hjem. Lovgivningen spænder dog ben for et sådan værested i kommunalt regi. Væresteder, som får kommunal støtte, må nemlig ikke tage imod hjemløse, der ikke har et CPR-nummer.
På Christiansborg har Enhedslisten ad flere omgange uden held forsøgt at få indført transitrum.
På Københavns Rådhus er der også delte meninger. De Konservatives Mette-Katrine Ejby Buch (K), der er medlem af Socialudvalget, er modstander af idéen om et transitrum.
»Vi er grundlæggende imod et transitrum, fordi vi er bekymrede for at lave nogle særligt gode forhold for en gruppe illegale immigranter, som kan gøre det mere attraktivt for dem at søge hertil. Vi er dog meget villige til at diskutere en styrkelse af indsatsen for dem, som er her legalt,« siger hun.
Når det københavnske socialudvalg mødes onsdag, vil socialborgmester Jesper Christensen foreslå, at man styrker den kommunale indsats, når det handler om at hjælpe migranter med hjemrejse.
»Man kan aldrig løse problemet helt, men vi kan blive meget bedre til at hjælpe de udenlandske hjemløse. Vores ønskescenarie er at lave et transitprogram, hvor vi kan give dem lægehjælp, overnatning, mad og så via et motiveringsarbejde få dem til at vende hjem. Det opleves som en usammenhængende indsats i dag,« siger Jesper Christensen til Berlingske.
