Der bliver skåret i budgettet til landets statsforvaltninger, og det kan ramme skilsmissebørn.

Vi kan ikke leve op til loven om, at barnets tarv skal være afgørende i skilsmissesager.

Sådan lyder nødråbet fra de ansatte i landets statsforvaltninger, der har fået at vide, at de skal skære 15 procent, skriver Politiken.

Allerede i dag er der lange ventetider, sparsom tid til at hjælpe forældrene til enighed og mangel på børnesagkyndige, der kan tale barnets sag.

Essensen i den nye forældreansvarslov fra 2007 var ellers, at skilsmissebarnets tarv skulle i centrum.

- Det er en udmærket lov, men vi kan jo ikke leve op til den, når vi har for få jurister til at kunne hjælpe familierne hurtigt nok og for få børnesagkyndige til at vurdere, hvad der er bedst for barnet, siger Lene Larsen.

Hun er formand for Paraplyen, en sammenslutning af medarbejderorganisationer ved statsforvaltningerne.

Sidste år behandlede statsforvaltningerne i alt cirka 20.000 sager, hvor forældrene var uenige om forældremyndighed, barnets bopæl eller fordelingen af samvær.

Sagerne vedrørte 28.500 børn. I under halvdelen af sagerne sad der en psykolog eller socialrådgiver med for at tale barnets sag ved forældrenes møde med sagsbehandleren.

Nu frygter både sagsbehandlere og organisationer som Børnerådet og Foreningen Far, at situationen bliver endnu værre.

For regeringen har netop givet statsforvaltningerne ordre om at barbere 12,5 procent af budgetterne fra næste år og yderligere 2,5 procent i 2013.

Nedskæringen er en del af regeringens genopretningspakke, der skal få landets økonomi op af dyndet.

Kommunalordfører Rasmus Jarlov (K) forsvarer regeringens spareplan.

Skilsmissebørnene bliver påvirket af statsunderskuddet lige så meget som alle andre dele af samfundet, siger han:

- Det er nogle bevillinger, som udløber, og det er stort set umuligt at finde nye penge lige nu.

/ritzau/