Historikeren, Lars Hovbakke, mener, at DR-serien ’Historien om Danmark’ fremstiller den danske historie skævt.

Hver søndag aften klokken 20 sidder seerne klar på DR 1 for at få en bid af Danmarks Historien. Flere 100 års historie skal opsummeres på de 60 minutter, som programmet varer. Selvom serien har fået meget positiv omtale, så har der været fagpersoner, der mener serien har nogle bristepunkter. En af dem er Lars Hovbakke, der er adjunkt i samfundsvidenskab og politik ved University College Sjælland og har skrevet flere bøger om Danmarkshistorien og om den europæiske historie.

Han påpeger, at serien fremstiller den danske historie skævt, fordi de mangler fokus på, hvordan udlandet har påvirket Danmark.

»Jeg synes, at det er et problem, at der er flere aspekter med, at de gør meget ud af, hvordan Danmark har påvirket udlandet. Men de glemmer den anden vej rundt. Det europæiske perspektiv mangler. Derfor bliver hele fortællingen en smule skæv,« siger Lars Hovbakke.

Store dele af vores historie er nemlig påvirket af Europa, men det mener Lars Hovbakke, at DR’s serie glemmer. Første afsnit havde 1,2 millioner seere søndag aften, det er derfor mange danskere, som får en 'skæv fortælling'. Han uddyber, at man får indtrykket af, at det er interne forhold i Danmark, der påvirker historiens gang, men i virkeligheden har udlandet også haft indflydelse.

»Den europæiske indflydelse er jo et aspekt, som har været kendt i mange år og har været med i flere bøger. Det er ikke noget, jeg bare finder på. Serien giver det indtryk, at Danmark er en isoleret ø, som kan klare sig uden Europa, og vi har været dygtigere til at erobre, end vi i virkeligheden var,« siger Lars Hovbakke.

Kulturdirektør i DR, Tine Smedegaard Andersen, synes, at Lars Hovbakke kommer med nogle gode pointer.

»Vores mål har været at producere en stor, balanceret serie om Danmarks historie. På ti timer skal vi formidle mange tusind års danmarkshistorie, og det kræver store fravalg. Men eksempler som Egtvedpigen,Skrydstrupspigen, Yamnayafolket og korstogene understreger, at vi også har et større og udenlandsk perspektiv på historien. Vi kunne godt have haft flere europæiske eksempler, men vi har fokus på danske forhold, fordi vi fortæller historien om Danmark,« siger Tine Smedegaard Andersen.

Balance er vigtig, mener Tine Smedegaard Andersen og siger, at serien er balanceret. Hun forklarer også, at det er godt, at serien og dermed historien bliver debateret, så det gør danskerne mere nysgerrige på vores alles fortid.

De tre største fejl ved Historien om Danmark – ifølge Lars Hovbakke.

Første afsnit: Stenalderen.

»Det bliver fremstillet som om, at man i den ældre stenalder ikke havde kontakt til omverdenen. Serien viser, at det først sker meget senere - omkring år 4.000 før Kristus. Men Danmark havde kontakt til Europa flere tusinde år inden. Der er fundet økser i Danmark, som stammer fra Syd og Central Europa, der beviser, at der har været kontakt med udlandet meget før, men serien viser det først meget senere.«

Lars Mikkelsen sammen med skuespilleren i afsnittet Vikingetiden. Billedet her er fra serien 'Historien om Danmark'.
Lars Mikkelsen sammen med skuespilleren i afsnittet Vikingetiden. Billedet her er fra serien 'Historien om Danmark'.
Vis mere

Tredje afsnit: Vikingetiden.
»Serien forklarer Vikingetidens ophør med, at de konger, som kom efter Knud den Store ikke var lige så dygtige militært og politisk. Derfor stoppede vikingerne med at plyndre og erobre. Men i virkeligheden var det fordi, at England blev umulig at erobre, efter Vilhelm Erobreren fra Frankrig erobrerede England i 1056, og han indførte benhårdt militært styre, så det blev umuligt for alle«

Den sene middelalder. Margrete blev regent af Danmark og Norden, selvom hun var en kvinde. Billedet her er fra serien 'Historien om Danmark'.
Den sene middelalder. Margrete blev regent af Danmark og Norden, selvom hun var en kvinde. Billedet her er fra serien 'Historien om Danmark'.
Vis mere

Femte afsnit: Sen middelalder.

»Det blev primært fremstillet som om, at Dronning Margrete i den sene middelalder kunne samle norden, fordi hun var meget dygtigt politisk og militært. Men man kunne have hørt meget mere om de politiske forhold i Nordtyskland. Der var en masse interne konflikter i Nordtyskland og svage regenter, der gjorde, at Margrete kunne samle de nordiske lande uden nogle blandede sig i det. Serien fremstillede det næsten som om, Margrete havde hele fortjenesten.«