Mere end hver tredje dansker har været udsat for skæld ud, vold eller lignende af medtrafikanter. Værst ser det ud i de travle og tætpakkede storbyer
»Få dog noget fart på!,« råber den Hugo Boss-klædte temporytter, da han passerer Emil Ipsen på cykelstien i København. Forskrækket kaster den nytilflyttede jyde mod højre for at sikre, at han ikke er i vejen for den tilsyneladende travle mand i Hugo Boss-frakken. Men kantstenen overrasker ham, og få sekunder efter ligger han på fortovet med et skævt cykeldæk og blødende håndled.
Den og lignende episoder i storbyens trafik har fået Emil Ipsen, der netop er startet på studie i København, til at skrive et blogindlæg i BT om sine lidt for travle medtrafikanter i storbyen.
Og noget kunne godt tyde på, at den unge jyde har ret. I hvert fald viser en ny undersøgelse fra DTU Trafik og Rådet for Sikker Trafik, at 35 pct. af danskerne det seneste år har været udsat for vejvrede i trafikken. Det er en stigning siden 2008, hvor Kriminalpræventive Råd slog fast, at 24 pct. af trafikanterne havde været udsat for vrede i trafikken.
Værst ser det ud i hovedstadsområdet, hvor 41 pct. har oplevet enten selv at blive skældt ud, truet eller slået i trafikken eller at ens køretøj er blevet udsat for vold. Præcis hvorfor, man ser den stigning – og især i de større byer, kan seniorforsker på DTU Transport Mette Møller ikke se ud af den nye undersøgelse.
»Men ud fra de undersøgelse, vi ellers kender til, er det nærliggende, at det hænger sammen med en øget trængsel i trafikken i byerne. Vi ved fra internationale undersøgelser, at noget af det, der øger vejvreden, er hvis andre trafikanter kommer for tæt på,« siger hun og understreger, at det er noget, de gerne vil undersøge nærmere.
For ligesom i Emil Jepsens tilfælde er vreden i trafikken ikke bare ubehagelig for offeret. Den kan også være med til at øge risikoen for uheld. Canadiske undersøgelser har vist, at når folk reagerer med moderat vrede f.eks. skælder ud og ’giver fingeren’ øges risikoen for trafikuheld med 40 pct., mens mere ekstrem vejvrede som f.eks. vold kan øge risikoen med 70 pct.
Konflikterne betyder altså noget for trafiksikkerheden, slår Jesper Sølund, dokumentationschef hos Rådet for Sikker Trafik.
»Vi har de senere år fået større fokus på, at uopmærksomhed er en væsentlig faktor i forhold til trafikulykker. Og når vi skælder ud eller bliver skældt ud flyttes fokus fra f.eks. at cykle eller køre bil,« siger han.
Selv har han overværet, hvordan en cyklist som nær var blevet kørt ned af en bil i et højresving, bankede på taget af bilen, hvorefter bilisten steg ud og truede med tæsk. Eksemplet illustrerer meget godt, hvad undersøgelsen også viste: at vreden ofte starter med en forskrækkelse.
I hvert fald svarer over halvdelen af dem, der har skældt ud, at det var fordi, de blev forskrækket over en anden trafikants adfærd. Til gengæld svarer knap to ud af tre, at andres vejvrede skyldes, at folk ikke kan styre deres vrede. Der er altså en forskel på, hvordan man opfatter sin egen og andres vejvrede.
»Vi kan måske blive bedre til at sætte os ind i, hvorfor andre reagerer, som de gør, og reagere med tilgivelse i stedet for at lade os provokere, så tingene eskalerer,« siger Jesper Sølund.
At vi generelt kører mere råddent end for otte år siden, mener Jesper Sølund til gengæld ikke er forklaringen på det stigende antal konflikter. Antallet af trafikdræbte og uheld i det hele taget er nemlig faldende.
»Så det er ikke fordi folk kører dårligere, men nærmere at vi er blevet mere presset i hverdagen og dermed også i trafikken. Der går jo ikke en dag, hvor vi ikke hører om kæmpe motorvejskøer. Det er frustrerende, når man i forvejen har en travl hverdag,« siger han.
Og det gælder tilsyneladende ikke kun på motorvejene men også på de københavnske cykelstier. I hvert fald har Emil Ipsen et opråb til sine medcyklister.
»Kære københavnere, sæt tempoet ned, nyd livet, og husk, at vi nok skal nå det hele,« slutter han sit blogindlæg af.
Københavnerne er mest vrede
