Endnu en heroinmisbruger fra København har fået konstateret miltbrand. Det oplyser Sundhedsstyrelsen.

Det er anden gang ingen for kort tid, at en person rammes af miltbrand. 8. juli døde en heroinmisbruger i København efter infektion med miltbrand.

De to tilfælde får Sundhedsstyrelsen til at understrege risikoen for, at der findes miltbrandbakterier i heroin, der er købt i København.

Bakterien kan hverken lugtes, smages eller ses med det blotte øje.

Sundhedsstyrelsen opfordrer heroinmisbrugere til straks at søge læge, hvis de oplever usædvanlig sårdannelse og feber.

BNB