Regentparret deltog i dag torsdag i indvielsen af det nye Danmarks Akvarium, 'Den Blå Planet', på Amager.

Den Blå Planet er med et indendørsareal på 10.000 m2, 7 mio. liter vand og 20.000 dyr Nordeuropas største akvarium.

3.000 fisk og havdyr er den seneste tid blevet flyttet fra det gamle Danmarks Akvarium i Charlottenlund til Den Blå Planet, hvor de nu får selskab af 17.000 nyindkøbte dyr, der er fløjet hertil fra hele verden. I forrige uge ankom bl.a. seks hammerhajer til Den Blå Planet med passagerfly fra Taiwan.

Den Blå Planet

- Det er mig en stor glæde at være med til denne begivenhed og være med til at indvie dette nye akvarium, sagde dronning Margrethe.

Den Blå Planet åbner for publikum i morgen fredag den 22. marts.