At blive fyret kan føles som en spand koldt vand i ansigtet efterfulgt af et par syngende lussinger. Ikke nok med at man må vinke farvel til gode kolleger - man ser også lønsedlerne forsvinde fra den ene dag til den anden.
Det kan godt være, at der står en rådgiver klar i a-kassen, men selv med den højeste dagpengesats (18.633 kr. før skat i 2018), kan der være et godt stykke vej op til ens hidtidige indtægtsniveau, og måske er det ikke verdens nemmeste øvelse at finde et nyt job.
Derfor vælger et stigende antal danskere at forsikre sig selv mod tab af indtægt i tilfælde af, at de skulle miste deres job. Forsikringerne bliver typisk kaldt lønsikring eller arbejdsløsheds-forsikring.
Den seneste opgørelse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension viser, at mindst 200.000 danskere har tegnet en lønsikring, hvilket er en stigning på over 150 procent set over de seneste 10 år.
Det sker på trods af, at beskæftigelsen faktisk er steget markant i løbet af de seneste år. I december havde 2.721.000 personer et lønmodtagerjob, hvilket kun er 1100 under det højeste niveau nogensinde.
Men det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilket selskab du vælger, hvis du gerne vil forsikre din indtægt.
En ny undersøgelse, som Samlino.dk har foretaget for BT, viser, at der er stor forskel på priser og vilkår på tværs af de selskaber, der sælger lønsikringer.
»Man skal bestemt ikke bare vælge det første det bedste. Man skal kigge sig lidt om, for der er forskelle. Pris og kvalitet hænger ikke altid sammen,« siger Kristian Pitzner-Jørgensen, der er administrerende direktør i Samlino.dk.
Dyrere er ikke lig med bedre
I pris-undersøgelsen har Samlino.dk taget udgangspunkt i to forskellige løn-niveauer, henholdsvis 30.000 kr. og 40.000 kr. om måneden før skat. Selskaberne er blevet bedt om at give tilbud på dækningen af den indtægt, der ligger udover maksimal dagpengesats. Der er dog forskel på, hvor stor en del af lønnen, som forsikringsselskaberne dækker. Nogle af selskaberne dækker eksempelvis kun op til 80 procent af ens tidligere indtægt.
Analysen viser, at en højere præmie ikke nødvendigvis betyder, at du får en bedre dækning
Eksempelvis koster det 568 kroner om måneden at forsikre en månedsløn på 40.000 kr. hos Ok Forsikring. Hvis man har betalt det beløb i minimum ni måneder, så er man berettiget til en månedlig udbetaling på 13.367 kr. før skat i et år. Til sammenligning skal man hos Alka betale 704 kroner om måneden i minimum 13 måneder for at få 12.000 kroner efter skat udbetalt i et år.
Forskel på vilkår
Vilkår og betingelser kan også variere. Eksempelvis har selskaberne forskellige krav til kvalifikationsperiode og selvrisiko.
En anden væsentlig forskel er også, at nogle selskaber kun udbetaler penge ved ‘ufrivillig arbejdsløshed’, hvorimod andre også dækker, hvis du selv siger dit job op.
Lars Baadsgaard, der er projektleder i Forbrugerrådet Tænk, forklarer, at lønsikring kan være relevant for personer, som mener, at de er i risiko for at gå ledige i lang tid efter en fyring, og hvor økonomien ikke vil kunne bære en pludselig nedgang i indtægten.
»Hvis man bliver opsagt og ikke finder arbejde igen, kan der være langt fra det beløb, du får i dagpenge, op til det beløb, du har været vant til at få,« siger Lars Baadsgaard fra Forbrugerrådet Tænk.
Pas på overforsikring
Omvendt advarer han også mod at forsikre sig mod en situation, der reelt er usandsynlig.
»Når man overvejer en lønsikring, skal man udelukkende kigge på, hvad risikoen er for, at man ikke inden for et antal måneder kan komme i arbejde igen. De fleste mennesker, der bliver fyret, kommer relativt hurtigt i job igen. Så man skal tænke sig om, inden man bruger alle sine penge for at forsikre sig mod en situation, der måske i virkeligheden aldrig opstår,« siger Lars Baadsgaard.
Han påpeger desuden, at danskere med en indtægt på 24.000 kroner før skat om måneden, ikke har nogen grund til at forsikre sig udover en almindelig a-kasse.
