Storkefar Emil havde langfredag travlt med at samle redemateriale og mad til storkemor Ida, men han kom hjem på visit, da B.T. var på besøg
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Storkeparret Ida og Emil i Gundsølille kan noget, som ingen andre storke i Danmark formår: De venter familieforøgelse i penthouse-reden på toppen af det lokale gartneris gule murstensskorsten i begyndelsen af maj.- Det er så fantastisk og livsbekræftende. Jeg blevet ringet op om det igår, og desværre troede mange, at det var aprilsnar. Men den er god nok, storkene ligger på æg, fortæller formanden for storkene.dk, Jess Frederiksen. Der er noget helt særligt eventyrligt ved storke. De har altid været et symbol på frugtbarhed. Hvis man ønskede sig børn, skulle man ligge et stykke sukker i vinduet til storken. Børn er blevet holdt hen med forklaringer om, at de små babyer kommer med storken. Og visse steder i landet er der tradition for at sætte en stork i indkørslen, når der er familieforøgelse. Måske er det derfor, at lokale kører forbi med kikkerten og parkerer i vejsiden ved lamdevejen, så snart nyheden blev lækket. Kikkerten går velvilligt rundt, så alle kan se den hvide nakke af storkemor, for resten af hende ligger godt skjult i reden. Vi glæder os sammen denne langfredag og udveksler 'nåhr', 'neej' og 'hold op, hvor sødt', mens smilene skinner om kap med solen. Gartneriet har en lang indkørsel fra landevejen, og det er ikke tilfældigt, at der er placeret et stort skilt med 'Privat Vej' nede ved landevejen. Interessen for storkeparret er blevet for overvældende for familien. Men B.T. får lov at mødes med Jess Frederiksen, som er på besøg hos storkene. Og mens han koncentrerer sig om at fortælle os, at man kan kende hanstorken på det røde og kraftigere næb, sker der noget bag ham: Storkefar Emil kommer flyvende hjem til Ida i reden og gensynsglæden er stor. Ida rejser sig op og basker med vingerne. Emil lander på redekanten og basker tilbage. De læner hovedet tilbage over ryggen og knebrer med de lange næb i glædesrus mod den forårsblå himmel. Solen skinner, foråret er landet og den eneste lyd, vi hører er fotografens 'klik','klik', 'klik'. - Hold kæft, hvor er vi heldige, udbryder Jess Frederiksen spontant, og han har ret. På H.C.Andersens tid var der 10.000 ynglende storkepar i Danmark. Det var dengang, hvor Danmarks natur virkede som en magnet på storke. Hvor der var mad nok til dem i form af insekter, frøer og mosegrise. I dag foretrækker storkene at slå sig ned, når de når til Polen eller Tyskland. Men I Danmark har vi et ynglende storkepar - Ida og Emil. Og vi tror på dem.
Se video fra da storke-parret fik unger i 2005
