____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Så er det atter blevet den 1. april, og traditionen tro byder dagen på masser af sjov og snyd. Det gælder også blandt virksomheder og medier, der vil gøre alt for at snyde dig og kunne kalde dig for en rigtig aprilsnar.

B.T. samler her de mange sjove, skøre, mærkværdige og bedrageriske historier løbende, som vi finder dem. Advarsel, hvis du gerne vil snydes, så stop med at læse NU.

Bt.dks læsere har hele søndagen bidraget med nye historier til listen. Tak for hjælpen.

Den grønlandske avis Sermitsiaq skriver, at Palmesøndag skal afskaffes på Grønland, da en ny sproglov vil forbyde navnet, da palmer ikke har rødder i Grønkland.

Tv3 skriver, at den storbarmede Linse Kessler vil fjerne sine implantater og blive helt naturel. I øvrigt understreger hun, at hun jo er en meget naturlig pige.

Musikbladet Gaffa skriver, at den populære rapper efter sit samarbejde med telegiganten TDC nu går hele vejen og skifter navn fra LOC til TDC.

Red Barnet skriver, at der er blevet sat penge af til en hidtil overset gruppe i befolkningen. Der skal nu gives støtte til mænd over 43 år, der opfører sig barnligt.

DR P4 København skriver, at gyngeturen leverer strøm til børnehaven. En gyngetur er ikke bare god motion for børnene i Københavns kommune. Det er også en overset energi-ressource, men det vil kommunen nu udnytte.


Bornholmstidende skriver, at der skal indføres en betalingsring i Rønne.

FDM skriver, at de fremover tilbyder et kursus i venstre-kørsel, så du fremover kan blive klædt på til når du skal køre bil i de dele af verden, hvor man kører i venstre side. Just eat skriver, at udover at levere take-away maden ved døren, vil de også hente og bringe børnene hjem til forældrene.

Videnskab.dk skriver, at Danmarks Akvarium har skabt en dinosaurus-bøf. En mystisk stump kød, der stammer fra en dinosaurus, er grundlaget for en ny laboratorie-fremstilet bøf. Muligvis læner Danmark sig op ad et eksporteventyr.

Ingeniøren skriver, at alle toiletter i DSBs IC 3 tog skal rives ned, og at man fremover skal holde sig i toget. Man skal derefter benytte såkaldte kviktoiletter direkte på perronen.

Lokalavisen.dk skriver, at der skal indføres en betalingsring i Hørsholm, således at alle der kører ind i kommunen, skal lægge et mindre beløb.  

DR P4 syd skriver, at byens højeste skorsten skal laves om til en vindmølle i forbindelse med krisen i Dong.

Jobindeks skriver, at man nu kan blive Særlig Senior Rådgiver til lederrolle i Statsministeriet. I jobbeskrivelsen fremgår det, at man får ansvaret for strategien for al spin i dansk politik, samt at man skal kunne vende alle negative historier til positive.

LÆS OGSÅ: Her er sportens aprilsnarre

aprilsnar



Ekstra Bladet skriver
, at det er den afhoppede X Factor deltager Jean Michel, der skal være dommer i næste års udgave af X Factor. Historien går på at dommertjansen er årsagen til, at han måtte trække sig fra konkurrencen. Desuden er det også den tidligere dommer Remee, der skal coache ham i sit nye studie ' Ranslirpa Trackfactory'.

Politiken skriver, at en ny smartphone-app kan aflytte telefonsamtaler i nærheden. Applikationen udnytter mobiltelefonens bluetooth-enhed, og med den kan den spore telefoer i nærheden. Så kan man koble sig på andres mobiler og dermed aflytte en mulig samtale. 

DMI skriver, at vi om 20 år vil få gratis strøm over hele kloden fra en såkaldt galaksevind, der når vores solsystem om ca. 20 år. Den fantastiske vind vil så  giver Jorden gratis strøm i en periode på tre til fem år.





BT skriver
, at Frederik Fetterlein vil gå i skattely på Oslobåden, der bliver bygget op til et flydende skattely. Skibet skal i stedet omdannes til et flydende lejlighedskompleks med fem store luksuslejligheder. Bagtanken er at lave et flydende skattely, da båden vil opholde sig i internationale farvande det meste af tiden.

Computerworld skriver, at Skat er klar med en ny løsning med nummerplader. Et nyt it-system til registrering af køretøjer vil gøre det muligt at printe nummerplader selv. Skat mener, at systemet kan løse mange kendte udfordringer og gøre køerne på motorkontorerne kortere.

JydskeVestkysten skriver, at Kommunalpolitikerne fra Venstre og Socialdemokraterne i Esbjerg har besluttet at indføre skoleuniformer på samtlige kommunalt ejede folkeskoler i byen.

Fyens.dk skriver, at det fra årsskiftet er slut med dronning Margrethe på de danske frimærker. Under det danske EU-formandsskab er det besluttet, at de 27 medlemslande i EU får fælles frimærker.

Kristeligt Dagblad skriver, at for at komme tomme kirker til livs vil biskop over Lolland-Falsters stift aflønne præsterne efter, hvor mange mennesker der besøger deres gudstjenester.

Sporten.dk skriver, at super-bokseren Mikkel Kessler skærer sin finger af. Fingeren har været en vedvarende gene, hver eneste gang Mikkel Kessler skulle i ringen, men nu gider den danske bokser ikke mere. Hans finger er ganske enkelt ubrugelig efter et langt liv med tunge slag og nu skal den fjernes.Seoghoer.dk skriver, at Caroline Fleming efter brudte forhold med rigmanden Rory Fleming og Nicklas Bendtner skal være med i næste sæson af programmet 'For lækker til Love' sammen med den meget åbne reality-stjerne Gustav.

Roskilde Festival skriver, at tre millioner skodder på en enkelt festival er en miljøbelastning, og at de sætte spotlight på svineriet – og have publikum til at rydde op. Skodafgiften er fastsat til 50 øre per cigaret og vil blive opkrævet ved indgangen.

BT-TV har også været kreative. Her oplyser de at alle påskeæg skal fjernes fra hylderne, og at 2012 bliver det sidste år du kan få fingrene i chokoladeæggene.

Berlingske skriver, at EU vil stoppe Råbjerg Mile. EU forlanger, at Danmark bremser Råbjerg Miles naturlige vandring, så den forbliver inden for de af EU udstukne rammer.

Teleselskabet M1, udvider virksomheden med M1-Jet. De opretter simpelthen et flyselskab, der vil flyve til ekstreme lavpriser. Billetpriserne vil ligge på 499 kr for en tur fra Aalborg til New York. En indenrigsflyvning vil koste ca. 10 kr. De billige priser opnåes ved at passagererne fragtes liggende.

Dagbladet Holstebro Struer skriver, at præster skal gå i lyserødt som en hyldest til cykelløbet Giro d’Italia. Som en hyldest til det store, italienske cykelløb vil alle præster i provstierne i Holstebro, Struer og Lemvig droppe den traditionelle, sorte præstekjole og hoppe i nye, specilafremstillede lyserøde præstekjoler.

Brøndby IF, skriver, at de vil åbenNordens største forlystelsespark bag Brøndby Stadion. Eventparken bliver den største af sin slags i Nordeuropa. Det bliver et unikt mix af et kæmpe tivoli, fast kræmmermarked, lav-selv bolschefabrik og ikke mindst et 800m2 stort Brøndby Museum med effekter, videoer med mere fra alle de store bedrifter i klubbens historie.